Socialistisk Arbejderavis
Nr. 206 – September 2002 – side 8
Socialdemokratiet i krise
Fornyelse mod højre – alternativet er til venstre
Hans Erik Madsen
Socialdemokratiets krise efter valgnederlaget i efteråret er nu slået ud i et åbent opgør om partiets kurs. Nyrups forsøg på at skifte ud i partitoppen og indsætte unge folk fra den såkaldte “fornyer”-fløj har mødt omfattende modstand blandt partiets græsrødder og fløjen omkring Auken.
Kampen mellem de to fløje brød ud i lys lue allerede i 1992, da Auken blev væltet som formand og Nyrup kom til. Året inden havde Socialdemokratiet ellers haft et kanonvalg med Auken i spidsen, hvor de fik 69 mandater – en fremgang på fem, og et resultat som netop viste at folk ønskede et alternativ til de borgerlige.
Men Socialdemokratiet med Nyrup i spidsen skabte ikke fornyelse. De fortsatte hvor den borgerlige regering slap med nedskæringer og privatiseringer, mere markedsorientering, nye ledelses- og lønformer indenfor det offentlige område, mindre demokrati i uddannelsessektoren, yderligere stramninger overfor indvandrere, lavere skatter til erhvervslivet, angreb på efterlønnen osv. For det store flertal var forskellen på den gamle borgerlige regerings politik med Schlüter i spidsen og den nye med Nyrup ikke stor. Og det afspejlede sig tydeligt i Nyrup og Socialdemokratiets valgresultater, som endte i det katastrofale nederlag sidste efterår.
Men Nyrup og fornyer-fløjens reaktion er ikke mere velfærd og mindre marked, men mere konkurrence, individualisme og flere skattelettelser til erhvervslivet og de velstillede. De satser på at vinde kampen med Venstre om vælgernes gunst på et program og en partiorganisation, som til forveksling ligner Venstres nye velfærds image.
Kampagne eller kamp
I et interview i Dagbladet Arbejderen trækker socialdemokraten Elise Pedersen, amtsformand på Fyn og medlem af Hovedbestyrelsen, og tilhørende venstrefløjen i partiet, uenighederne mellem de to fløje op: “For mig at se er hovedspørgsmålet: Vil vi have en kampagneorganisation, der skal sælge politik ligesom andre sælger vaskepulver eller en kamporganisation? Jeg mener det sidste. Vi skal påvirke befolkningen, og vi skal have holdninger bag os.”
Billedet af højrefløjens ide om en kampagneorganisation er hentet fra det notat, som Poul Nyrup har udsendt om fornyelsen i partiets organisation og politik. Et notat, som i øvrigt er udarbejdet i tæt samarbejde med et konsulentbureau, ganske på linje med kommercielle virksomheders arbejde med værdier, slogans og udseende.
Notets ide er, at Socialdemokratiet politisk skal sælges på værdier, på et nyt look, og på et partiapparat, som skal baseres på en kombination af 30 veluddannede eksperter – kaldet “ressourcepersoner” og mindre partiorganisation og mere direkte synlighed og kontakt med vælgerne.
Fornyer-fløjens plan har mange træk til fælles med Tony Blairs reformering af Labour. Blairs succes fra jordskredssejren i 1997 er drømmescenariet. Men de glemmer, at Blair nu møder øget modstand og kritik netop fordi hans markedsorienterede fornyelse ikke tilfredstiller folks krav om job og velfærd.
Blair-kopi
Vinder fornyer-fløjen definitivt i Socialdemokratiet vil kampen mellem Venstre og Socialdemokratiet om midten i dansk politik blive en kamp mellem to Blair kopier. Og det kan let åbne op for det yderste højre akkurat ligesom i Frankrig ved præsidentvalget.
Venstrefløjen i Socialdemokratiet står på en traditionel reformistisk linje, som forsøger at tæmme og kontrollere kapitalismen, men holder fast i, at forudsætningen for reformer er et velfornøjet erhvervsliv, som tjener kassen. De fastholder ideerne fra arbejderbevægelsen om velfærd, lighed og solidaritet – men afstemt og underlagt hensynet til markedet og erhvervslivets profitter.
Venstrefløjens svar på Socialdemokratiets krise lider af den fundamentale svaghed, at de ikke offensivt går ud og siger, at de prioriterer velfærden over profit og markedsorientering, og derfor konsekvent vender sig mod privatiseringer, og er villige til at hente penge til velfærd, der hvor de findes: hos erhvervslivet og de rige. Kort sagt at de tør angribe kapitalens magt og profitter, og skærer igennem al snak om at der ikke er råd til velfærd.
Kampen om Socialdemokratiets fornyelse kan kun vindes hvis venstrefløjen reelt stiller et program op for et velfærdssamfund, hvor de angriber nyliberalismen og erhvervslivets profitter, og samtidig støtter og bliver en del af den modstand mod de borgerliges politik, som pibler frem ikke mindst indenfor fag- og studenterbevægelsen.
Billedtekst:
Den landsdækkende faglige konference d. 1. marts udtrykker, hvilken retning Socialdemokratiet skal have for at komme over krisen: et opgør med borgerlig, nyliberal politik, og et reelt forsvar for velfærden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed