Socialistisk Arbejderavis
Nr. 207 – Oktober 2002 – side 3
Socialistisk Arbejderavis mener
Strejker gør en forskel – fortsæt kampen!
Vi har set den største strejkebølge blandt offentligt ansatte siden påskestrejken i 1985, med flere end 10.000 i strejker og demonstrationer mod nedskæringer i de amtslige og kommunale budgetter, i omkring 25 af landets byer!
De massive nedskæringer, især på børne- og ungeområdet, har fået vreden til at koge over hos store grupper af de offentligt ansatte. I stedet for frustration og bitterhed, har kamplysten ført til omfattende strejker for at kæmpe nedskæringerne af bordet.
Sejre
Og det er lykkedes flere steder – i Assens førte strejker til, at kommunen alligevel ikke kunne forringe normeringsaftalen i institutionerne, og i Århus blev størstedelen af de bebudede nedskæringer taget af bordet efter blot én dags strejke.
I kampen mod nedskæringer og for forbedringer er strejkevåbnet nøglen til at vinde. De offentligt ansatte har demonstreret deres magt til at sætte store dele af samfundet i stå ved at nedlægge arbejdet, og netop gennem vedvarende strejker kan politikerne tvinges til at trække nedskæringer tilbage. De kan ganske enkelt ikke holde til, at have en pædagogstrejke kørende i længere perioder.
Derfor ville en landsdækkende strejke blandt pædagoger og andre offentligt ansatte været enormt effektiv, og i højere grad placere ansvaret hos Fogh-regeringen og dens borgerlige, asociale politik.
Politisk retning?
Men den politiske retning i de nuværende kampe mod nedskæringer er meget svingende. I Ålborg har protesterne været omfattende, og både hjemmehjælpere, rengøringsassistenter, lærere, socialrådgivere, pædagoger og pædagogstuderende har været i strejke.
Opbakningen fra forældrene har været massiv, og flere steder har forældre organiseret blokader af skolerne. D. 12. september gik 8000 mennesker – offentligt ansatte, forældre og børn i demonstration udenfor Rådhuset. Solidariteten og organiseringen har været eksemplarisk. Men alle grupper – også pædagogerne, der startede strejken og holdt ud længst – besluttede at gå i arbejde igen efter godt en uges strejker, og fortsætte protesterne ad andre veje. Forklaringen fra fagbureaukraterne har været, at det ikke nytter at strejke mere, nu er politikerne blevet råbt op – men byrådet i Ålborg fastholder nedskæringerne.
Noget af det samme billede har vi set i Århus, hvor strejken blev afblæst efter en dag, fordi en stor del af nedskæringerne blev taget af bordet. Venstrefløjen og Socialdemokratiet i byrådet indgik et forlig med Dansk Folkeparti (!), der ophævede ca. tre fjerdedele af nedskæringerne, men der ligger stadigvæk grove nedskæringer på rengøring i daginstitutioner, samt på SFO-området.
Venstrefløjen
Strejkelysten blandt de århusianske pædagoger var enorm, med 100 % opbakning fra forældrene. Der var altså muligheder for at strejke ALLE nedskæringer af bordet, sprænge budgetrammerne, og endda gennemtvinge sociale forbedringer i budgettet.
Det var derfor beskæmmende at se den parlamentariske venstrefløj indgå i et nedskæringsforlig.
Venstrefløjen i SF og Enhedslisten må nu rejse diskussionen om, hvordan organisationerne bruger deres ressourcer – parlamentarisk eller ikke-parlamentarisk, og tage et opgør med parlamentarikernes asociale “budgetansvarlighed”.
Fagbureaukratiet
Denne manglende selvtillid og tro på styrken i en strejke tyder på mangel på politisk lederskab, og mangel på nogen der udfordrer fagbureaukratiet.
Selv om de mange strejker blandt offentligt ansatte umiddelbart har opbakning fra bureaukratiet i de respektive fagforeninger, ser vi gang på gang, at fagtopperne bremser en strejkebevægelse – både lokalt og på landsplan. Forklaringen på dette skal findes flere steder.
Fagforeningernes rolle, er at forsvare arbejderklassens interesser indenfor rammerne af det kapitalistiske system. Fagbureaukratiet har sine rødder i den meget snævert økonomiske og fagopdelte natur som præger fagforeninger, og balancerer mellem de to hovedklasser som er i samfundet, arbejdsgiverne og arbejderne. Fagbureaukraten er hverken arbejdsgiver eller arbejder.
Vi ser også en snæver sammenkobling af venstrefløjsfagbureaukrater og venstrefløjspolitikere blandt byrødderne. Den parlamentariske venstrefløj får svært ved at opstille et kampperspektiv blandt de offentligt ansatte, hvis de selv – eller deres partikammerater – sidder i byrådet og er med til at strikke halvdårlige forlig sammen.
Så er det afgørende at den mest radikale del af strejkebevægelsen organiserer sig, og her kan revolutionære socialister udgøre en afgørende forskel, fordi vi har et perspektiv om at fælles kamp på tværs af faggrænser, studerende og arbejdere i fælles front, gennem aktiv, kollektiv kamp – strejker – er det mest effektive middel til at tvinge forringelser tilbage, og forbedringer frem.
Hvad er så alternativet til nedskæringer? Hvor skal pengene så tages fra? Det er jo blandt de centrale spørgsmål der kommer op i en sådan strejkebevægelse. Her er det også afgørende at der er kræfter indenfor strejkebevægelsen der kan komme med nogle politiske bud på disse spørgsmål.
I Ålborg har vi manglet dette. Svaret her bliver at kræve skattestigning i kommunerne – et enormt asocialt svar, hvor de fattigste kommer til at betale mest for at undgå de bebudede nedskæringer.
Et andet svar har fra nogle kommuners side været at forsøge at sætte de forskellige offentlige områder op mod hinanden – især lærere og pædagoger, som socialdemokraten Anker Boye forsøger at gøre i Odense. Her er det eneste rigtige at kræve: INGEN NEDSKÆRINGER – SPRÆNG RAMMERNE! – FÆLLES KAMP!
Politisk alternativ
Strejkerne viser at behovet for et POLITISK alternativ – en udfordring til de reformistiske ideer i bevægelsen – er større end nogensinde. Især i en tid hvor venstrefløjen indgår dårlige forlig, og Socialdemokratiet står lige kort efter et håbløst landsmøde, og derved ikke opstiller et reelt alternativ til de kæmpende arbejdere rundt i landet.
Vi har brug for at styrke organiseringen af de revolutionære kræfter inden for bevægelsen og at opbygge et revolutionært parti, der kan gøre en politisk forskel. Bliv aktiv socialist!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed