Socialistisk Arbejderavis
Nr. 207 – Oktober 2002 – side 5
Ingen krig mod Irak!
Margit Johansen
Præsident Bush og premierminister Blair i England går efter en krig mod Irak hurtigst muligt. Det sker under dække af Bushs såkaldte ‘Krig mod terror’.
Afghansk familie på flugt fra USA’s krig
En krig som ind til nu har efterladt Afghanistan ledet af nye brutale krigsherrer, imens det store flertal af afghanere ikke har fået det bedre, tværtimod er flere tusinde døde, ruindyngerne blevet større og sulten mere udbredt.
Det samme vil en krig mod Irak betyde, for selvom USA denne gang skulle få ram på Saddam Hussein, så vil det inden den tid have kostet tusinder og atter tusinder af irakere livet. Byer, veje og industrianlæg vil ligge sønderbombet og landet vil være yderligere fragmenteret og kun rå undertrykkelse kan holde sammen på det.
Manden til at klare det beskidte job og være USA’s forlængede arm synes det amerikanske udenrigsministerium at se i general Nizar al-Khazraji.
Lige nu sidder generalen i sin lejlighed i Sorø, bevogtet af politiet, da det undersøges om han skal anklages for krigsforbrydelser og folkedrab. Nizar al-Khaz-raji var chef for de irakiske styrker, der i 1988 begik massakre på kurderne, desuden var han hærchef under invasionen af Kuwait i 1990. For Bush er det gode anbefalinger for en mand, der skal sikre amerikanske interesser i det olierige mellemøsten, han skal nemlig være villig til at tage alle midler i brug.
En krig mod Irak handler ikke om ‘Krigen mod terror’, hvad ledende folk i Bush’s regering vedstår, det handler heller ikke om at få våbeninspektørerne ind, som reaktionerne fra Det Hvide Hus med al tydelighed viser, nu hvor Irak har indvilliget i, at lade inspektører få adgang. Som vicepræsident Cheney og forsvarsminister Rumsfeld igennem flere uger har udtalt, så er det centrale et regimeskifte, nu skal der et USA-venligt styre ind i dette centrale mellemøstlige land.
At have en marionet der kan sikre stabilitet i det olierige område er altafgørende. Det skal ske nu, for Mellemøsten vakler, f.eks. Saudi Arabien, der råder over ¼ af verdens oliereserve, præges af interne konflikter og en mere kritisk holdning til USA. Selv om den krig som USA og England vil have for at komme af med Saddam Hussein skulle blive FN-sanktioneret, så kan den hurtigt give problemer for de arabiske ledere. I de arabiske befolkninger er der en enorm vrede mod USA, og lederne frygter – med god grund – at blive væltet, hvis de støtter en amerikansk krig mod Irak.
Mellemøsten
Årsagen til den store vrede mod USA, både i Mellemøsten og store dele af den 3. verden er åbenlys, nemlig hykleriet i USA's politik. Israel får carte blanc til selv de mest brutale uhyrligheder, mens andre lande som Irak bombes alene fordi dets ledere ikke vil gøre som USA befaler.
Siden 11. sept. sidste år har israelske soldater dræbt mere end 1200 palæstinensere, og samtidig strømmer våben ind fra USA og andre vestlige lande (bl.a. danske Terma leverer våbendele til Israel). Massakren i Jenin – og andre steder – udførte Israel uden at det fik konsekvenser af nogen art. Det palæstinensiske samfund er smadret rent fysisk af det israelske militær, økonomien er brudt sammen, arbejdsløsheden er den højeste nogensinde, med op mod ½ mill.. Udgangsforbud betyder sult, huse ødelægges og familier til ‘formodede terrorister’ myrdes eller forvises. Men Israel mødes ikke af sanktioner eller bomber, derimod øger USA mili-tærhjælpen til Israel.
Anders Fogh, Bush og andre statsledere retfærdiggør en krig mod Irak med, at det ikke har overholdt flere FN resolutioner. Hvis det handlede om det, så skulle Israel være bombet til ukendelighed, for utallige er de FN resolutioner, som landet har siddet overhørigt. Men det har aldrig ført til selv de mindste sanktioner. Den eneste FN-resolution som Israel har overholdt er den, der i 1947 godkendte oprettelsen af Israel. Samtidig er Israel uden tvivl det land i Mellemøsten, der har flest masseødelæggelsesvåben, de formodes at have mere end 200 atomsprænghoveder, og landet har endda truet med at sende dem mod et andet land – Irak. Alligevel lyder der intet krav om adgang for våbeninspektører.
USA selv er nummer et med hensyn til masseødelæggelsesvåben, de kastede atombomberne over Japan og smed tonsvis af kemikalier over Vietnam.
Det er et sådant hykleri, som skaber enorm vrede i Mellemøsten og store dele af verden. Og at de ledere, som USA indsætter skulle gøre det bedre, er en illusion – et glansbillede – som skal give opbakning i den europæiske og amerikanske befolkning til en krig. Hvor galt det kan gå, ser vi i Afghanistan i dag, og tidligere har USA sat diktatorer på magten som Suharto i Indonesien, og Pinochet i Chile.
I Vesten er der stor modstand mod Bushs og Blairs planer om en krig. Internt i USA er der voksende modstand. I England kan krigsmodstanden meget vel blive det, der vælter Blair. I opinionsmålinger er et flertal imod krigen og allerede nu arrangeres der store antikrigsdemonstrationer. På TUC’s (det engelske LO) årsmøde var antikrigsdiskussionen central og flere af de store forbund gik skarpt imod en krig.
I Tyskland er Schröder mod en ny krig mod Irak også selvom den sanktioneres i FN, han er nemlig midt i en valgkamp og retter ind efter, hvad det store flertal af tyskere mener. Anders Fogh holdt en tale i FN, hvor han på det nærmeste gav grønt lys til en krig, den kunne baseres på tidligere FN resolutioner.
Det er derfor enormt vigtigt, at der allerede opbygges modstand mod en evt. krig. I København er der opstartet et ’Nej til krig mod Irak’ initiativ. Det er vigtigt, at det følges op af lignende initiativer andre steder, for Schröder er ikke den eneste der kan presses nedefra, det kan såvel Anders Fogh, som Bush og Blair. En aktiv og stor antikrigsbevægelse kan stoppe krigen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed