Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 207 – Oktober 2002 – side 5

Schröder: Nej til krig mod Irak

Klaus B. Jensen

En krig mod Irak er blevet et hedt emne i den tyske valgkamp.

Søndag d. 22 september skal tyskerne til valgurnerne, Tysklands Forbundskansler Gerhard Schröder har gjort en forestående krig mod Irak til et af valgkampens store spørgsmål. På trods af stort pres fra USA og Storbritannien afviser Schröder tysk støtte til en krig mod Irak, uanset om det bliver med FN-mandat eller ej. Schröder's kategoriske afvisning af krigsspørgsmålet skal ses som en stor motivation til den antikapitaliske bevægelse og anti-krigsarbejdet.

Men her stopper sympatien også. Efter 16 år med Helmuth Kohl ved magten, blev Schröder set som manden, der skulle ændre tysk politik, men det er ikke de store fremskridt der er sket – nærmest tværtimod. Den tyske kansler har som sine socialdemokratiske kolleger i bl.a. Danmark og England blot videreført de borgerliges nyliberale politik fra 80’erne og 90’erne.

Selv om Schröder har ført en nyliberal politik de sidste fire år, er han vand ved siden af den borgerlige kandidat Edmund Stoiber, der er fælleskandidat for CDU og CSU. Stoiber’s politik er asocial og racistisk, et af Stoiber’s mål er at komme fagforeningerne til livs. Vi vil uden tvivl se de samme angreb på arbejderrettigheder som vi bl.a. ser i Danmark og Spanien i øjeblikket. Stoiber er også tilhænger af militær oprustning og støtter ubetinget en krig mod Irak.

Hvis Edmund Stoiber vinder valget og bliver ny kansler, er det et direkte angreb mod den tyske arbejderklasse. Derfor har store dele af den tyske venstrefløj også som mål, at forhindre Edmund Stoiber i at komme til magten. Men det er ikke nok, den nuværende rød-grønne alliance og reformkommunisterne fra PDS skal også presses til at ændre deres nyliberale politik.

Billedtekst:
Schrøder går til valg på modstand mod en krig mod Irak, og ser ud til at kunne vinde over den højreradikale modkandidat Stoiber.

Flere artikler fra nr. 207

Flere numre fra 2002

Se flere artikler om emnet:
Tyskland 1990-

Se flere artikler af forfatter:
Klaus B. Jensen

Siden er vist 1829 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside