Socialistisk Arbejderavis
Nr. 209 – November 2002 – side 4
Fogh fører klassekrig
Poul Erik Kristensen
I sin nytårstale sidste år, erklærede statsminister Anders Fogh Rasmussen klassekampen for død.
Til trods for det, har selvsamme Fogh stået i spidsen for en regering og en politik, der er renlivet klassekamp. – En kamp som skal gøre de rige rigere, styrke arbejdsgiverne og sikre at aktieejere får nye boldbaner, hvor de kan skaffe sig penge. Det er arbejderklassen og de svageste i samfundet, der skal betale.
Inden for den seneste måned, er der kommet to nye undersøgelser, der tydeligt viser, hvor slemt, det egentligt står til.
I den sociale årsrapport for 2002 fra CASA (Center for Alternativ Samfunds Analyse) fremgår det, at et stigende antal børnefamilier lever under det leveniveau, som Forbrug-erinformation har fastsat, hvor eksempelvis en enlig med to børn som minimum har brug for 12.500 kr. om måneden. 71.000 familier må klare sig for mindre end minimumsniveauet, hvilket er 13.000 flere end i 1997. Årsagen er især en stigning i antallet af folk på varig hjælp. Mødrehjælpen vurderer, at hver fjerde enlige mor henvender sig på grund af økonomiske vanskeligheder.
Samtidig viser en anden undersøgelse, at direktørerne i en lang række aktieselskaber gennem de seneste fem år har sikret sig en imponerende lønstigning på over 61 procent.
Velfærdsstaten
Politisk har Venstre og Konservative haft held med at nedbryde dele af velfærdsstaten.
Socialistisk Arbejderavis har tidligere hudflettet nedskæringer inden for amter og kommuner, samt på uddannelserne.
Men også på det ideologiske plan, vejrer liberalismen morgenluft. Det gælder bl.a. ønsket om yderligere privatisering med salg af sygehuse og DSB, det gælder forslaget om at sælge almennyttige boliger og ikke mindst det nye skoleforlig mellem Venstre, Konservative, DF og socialdemokraterne.
Mantraet til at få det hele til at glide ned er “frit valg“. Der er jo ikke nogen, der ikke ønsker at kunne vælge frit. Problemet er bare, at der i langt de fleste tilfælde ikke er tale om frit valg. I mange tilfælde – især inden for ældreområdet – er det i høj grad den enkeltes pengepung, der afgør, om man kan vælge selv.
Fattigrøvene må nøjes med en skrabet model af hjemmehjælp, mens de rige kan købe privat hjemmehjælp.
Sådan er det også på alle andre områder, hvor det offentlige skal konkurrere med private.
For staten, kommunerne og amterne er der mange penge at spare ved at gøre servicen så dårlig, at flere foretrækker selv at betale. Dette er en yderst effektiv måde at gøre op med solidaritet og velfærdssamfundet opgaver på.
Brug for kamp
Det er derfor nødvendigt, at venstrefløjen og fagbevægelsen går ideologisk i flæsket på de borgerlige. Deres asociale, ødelæggende politik springer ud af en ideologi, der ikke har mennesket i centrum, men derimod markedet og dets aktører – virksomheder, aktionærer og deres jagt på profit.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed