Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 209 – November 2002 – side 4

Angreb på velfærden

Poul Erik Kristensen

Fogh-regeringens ideologiske offensiv har inden for de seneste uger vist sig på en række niveauer.

Med Fredensborg Amts lukning og salg af Hørsholm Sygehus, har regeringen endelig fået taget hul på hele deres plan om privatiseringer og udliciteringer. Hidtil har privatiseringer lidt skibbrud på grund af voldsom utilfredshed blandt brugere og ansatte – senest på daginstitutionsområdet, hvor ISS er blevet tvunget til at trække snotten til sig i bl.a. Assens Kommune.
Men nu håber Venstre på nye tider. I Frederiksborg Amt drøfter man muligheden for, at sportsklubber og private virksomheder kan købe behandlinger på de offentlige sygehuse. Partiets amtsborgmestre i Frederiksborg, Roskilde og Sønderjyllands amter, hhv. Jørgen Christensen, Kristian Ebbensgaard og Carl Holst er enige om, at der skal kunne laves aftaler med private forsikringsselskaber
Betalingsstærke patienter skal ikke blot have adgang til privathospitalerne, de skal også kunne købe sig plads foran på ventelisten til de offentlige sygehuse.

Folkeskolen

Folkeskoleforliget er også en sejr for de mest reaktionære kræfter. Det vigtigste i skolen bliver igen, at målrette eleverne til erhvervslivets interesser. Faglighed, prøver, vurderinger skal i højsædet – på bekostning af at udvikle sociale kompetencer og en demokratisk forståelse hos eleverne.
Med en bindende læseplan – og vurderinger hvert andet år, er der igen fare for, at en stor gruppe elever skal deltage i specialundervisning. De skal trækkes ud af det normale fællesskab i klassen og stemples som dumme.
Folkeskoleforliget er en pædagogisk katastrofe, som kun skaber flere tabere. Forliget bygger på værdiopfattelse, som man skal mere end 30 år tilbage i tiden for at genfinde.
Regeringens planer om at sælge ud af landets 500.000 almennyttige boliger er et andet eksempel på regeringens nyliberale offensiv. De ønsker at gøre de almennyttige boliger til genstand for spekulation.

Boliger

I forbindelse med finansloven for 2003 har regeringen tyvstjålet over to milliarder kroner fra lejerne, ved at tage en del af de penge, de har sparet op i Landsbyggefonden.
Denne ide har de fra England, hvor Jernladien, Margaret Thatcher, i 1980érne gennemførte en tilsvarende plan.
Resultatet er blevet, at det i dag næsten er umuligt at finde en rimelig og billig lejlighed.
Konsekvensen bliver, at de svageste grupper ikke længere har mulighed for at få en rimelig bolig.
At det går sådan, ved man godt i regeringen. Socialminister Henriette Kjær (K), har offentligt taget afstand fra planerne, netop fordi det vil øge den sociale udstødning.

Flere artikler fra nr. 209

Flere numre fra 2002

Se flere artikler af forfatter:
Poul Erik Kristensen

Siden er vist 2258 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside