Socialistisk Arbejderavis
Nr. 209 – November 2002 – side 4
EU-topmødet i København
Gå imod krigen
Peter Iversen
I takt med at den antikapita-listiske bevægelse er vokset i styrke, er også protester og demonstrationer i forbindelse med EU-topmøder vokset frem. Tag bare Spanien, der havde EU-formandskabet før Danmark. Både i Barcelona og i Sevilla var der i forbindelse med topmøderne store demonstrationer, der skulle tælles i hundredetusinder.
Indtil nu har de danske demonstrationer været små og ube-tydelige, og har indtil nu kunnet tælles i hundreder.
Hvad er det, der er galt i Danmark? Er danskerne et håbløst egoistisk folkefærd, der ikke er til at få til at demonstrere? Overhovedet ikke. Når man ser på, hvordan lokalsamfund har kunnet mobilisere til enorme demon-strationer mod sygehuslukninger og nedskæringer i kommunerne her i efteråret, så viser det os, at danskerne sagtens kan tændes og gå på gaden.
Venstrefløjen
Men når store dele af den danske venstrefløj har det med snævert at gøre demonstrationerne til udtryk for modstand mod EU, ja så kan det åbenbart ikke ramme ind i denne udbredte sociale utilfreds-hed. Det har været fatalt, at store dele af venstrefløjen har valgt ikke at kæde ministermøderne i Danmark sammen med den sociale utilfredshed og med den voksende krigsmodstand.
Forskellen mellem hvordan venstrefløjen griber tingene an er slående mellem Danmark og især Sydeuropa. Der lader venstrefløjen sig ikke styre af en dagsorden, der snævert vender sig mod EU. I stedet er det de sociale spørgsmål, der dominerer. Det er kamp mod regeringernes nyliberale dags-ordener, der får folk på gaden.
Man kan selvfølgelig hævde, at det væsentligste ikke er at få så mange til at demonstrere som muligt, men at hæve EU-mod-standen højt – at det ikke er kvantiteten, men kvaliteten, der er afgørende. Men i dagens Europa, hvad er vigtigst? At bekæmpe regeringernes nyliberalistiske dagsordener med privatiseringer og nedskæringer eller at få Danmark ud af EU? Og er det virkelig mindre vigtig at mobilisere krigsmod-standen end at vi får vist den danske EU-modstand?
ISU er konsekvente mod-standere af EU, og vi siger: Nej til kapitalens, krigens og racismens Europa – ja til arbejdernes Europa.
Vores modstand er baseret på et internationalistisk klassegrundlag – vi har meget mere til fælles med andre arbejdere i resten af Europa end vi har med ”vore egne” magthavere herhjemme – eller med den nationalistiske del av EU-modstanderne.
Ikke nationalistisk
Vi har samtidigt ingen illusioner om, at et Danmark udenfor EU vil være et ”paradis” uden arbejdsløshed, privatiseringer, racisme osv. Derfor opfatter vi også kampen mod EU som en del af den globale og hjemlige kamp mod nylibe-ralismen.
Ved topmøderne i Nice, Bruxelles, Barcelona og Sevilla havde hovedkræfterne bag demon-strationerne rejst parolen ”For et socialt Europa”, og her blev socialdemokratiske fagbevægelser en vigtig del af mobiliseringen – en fagbevægelse, der i udgangspunktet er positiv overfor EU. De er dog meget uenige med store dele af den nyliberalistiske politik, EU fører. Og det er den, de vil demonstrere imod og ikke imod EU som sådan.
Krigen mod Irak
På grund af den aktuelle krigstrussel, hvor USA indenfor et par måneder må antages at starte en krig mod Irak, så er det igen på sin plads at opfordre venstrefløjen til, at give krigsmodstanden den fremtrædende plads, både i selve demonstrationerne i december i København, men ikke mindst også i mobiliseringen.
Så kan København 2002 stadigvæk nå at blive rigtig stort.
Billede: Under de seneste EU-topmøder i f.eks. Bruxelles, Barcelona og Sevilla har fagbevægelsen, studerende og andre aktivister stået side ved side under parolen: For et socialt Europa – en parole, der ikke virker sekterisk overfor den store del af arbejderklassen der ikke er afklarede EU-modstandere
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe