Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 209 – November 2002 – side 13

Reportager fra ESF i Firenze

En anden verden er mulig!

Vi har en verden at vinde. Og det haster! Verden i dag er en verden med krig, miljøkatastrofer, sygdom, fattigdom og ulighed. Man kan med rette kalde kapitalismen livsfarlig for det store flertal.

SAA artikel 20923

1,2 mia. mennesker lever i dag for mindre end 1 dollar om dagen. Hver eneste dag dør 24.000 mennesker af sult. Tre ud af fire af dem er børn. Det på trods af, at der produceres langt mere mad end der er behov for.
Hver uge er der 200.000 børn, der dør af sygdomme de kunne være kureret for, hvis de havde haft råd til medicinen. Det sker samtidig med at medicinalindustrien scorer svimlende profitter.1,2 mia. mennesker har i dag ikke adgang til rent drikkevand, og hvert år dør op imod 5 mio. som konsekvens heraf.
Det er ikke bare i u-lande man oplever sult og fattigdom. I 1999 var der i USA 31 mio. mennesker der enten var sultne eller usikre på hvor deres næste måltid skulle komme fra. Alligevel bruger USA, hvert år, 396 mia. dollars på militær. Herhjemme lever 12 % af befolkningen under FN’s officielle fattig-domsgrænse, og man anslår at 23.000 er hjemløse. Gang på gang må vi lægge ryg til nye nedskæringer i velfærden, samtidig med at 1200 af de største multinationale selskaber slipper for at betale noget som helst i skat.
I deres evige jagt på profit, smadrer magthaverne miljøet. Gang på gang lover de at begrænse udledningen af ‚drivhusgasser.‘ Det sker bare aldrig, og virkningerne er katastrofale. Hullet i ozonlaget vokser og vokser. I 2000 var det 28,3 mio. km2 stort – 3 gange USA’s størrelse. I USA er antallet af hudkræft tilfælde steget med 1800 % siden 1930.
Samtidig med at mennesker over hele verden dør af årsager, der let kunne forhindres hvis man ofrede de nødvendige midler, skovler en lille elite penge ind.
Verdens 200 rigeste har tilsammen værdier for 1.100 mia. dollars. De 3 rigeste har værdier svarende til de 48 fattigste lande. Danske direktører har tilranet sig en gennemsnitlig lønstigning på 61 % siden 1997. Det er de færreste lønmodtagere der kan præstere det. Pengeinstitutternes overskud, efter skat, er steget fra 3,9 mia. kr. i 1993 til 14,3 mia. kr. i 2000.
Og uhyrlighederne stopper bestemt ikke her. For at sikre de multinationales profitter, og for at øge dem, kaster vestlige politikere enorme mængder af skattekroner i militært isenkram. Hvert år bruger USA og dets allierede den nette sum af 594 mia. dollars på militær. Det er selvfølgelig godt for våbenindustrien, som får kanaliseret masser af gode skattekroner over i deres enorme pengetanke, men livsfarligt for os andre. USA har efterhånden fået opbygget sig et arsenal af, ikke mindre end 7300 atomvåben, Rusland har ca. 6000 atomvåben.
Skræmmende at terroristerne i Moskva og Washington kan udslette os alle sammen med et tryk på en knap.
En anden verden er nødvendig, og det er vores opgave. Den antiimperialistiske og antikapitalistiske bevægelse er allerede i dag ved at rykke dagsordenen. Det er en stor opgave, men vi har en verden at vinde!

Flere artikler fra nr. 209

Flere numre fra 2002

Se flere artikler om emnet:
Social Forum-bevægelsen (int.)

Siden er vist 2386 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside