Socialistisk Arbejderavis
Nr. 211 – Februar 2003 – side 2
Efter EU-topmødet
Bevægelsens fødsel i Danmark
Jakob Nerup
Midt i de officielle mediers glansbillede af Anders Fogh og EU-lederne under EU-topmødet i København i december, viste vi den voksende modstand mod deres kapitalistiske og krigeriske Europa.
Den 12. december demonstrerede 2000 mod Israel og i solidaritet med palæstinenserne. 7-8.000 demonstrerede mod racisme fredag d. 13. december. Om lørdagen demonstrerede 15.000 i den internationale demonstration “Vores verden er ikke til salg” og 10.000 i Folkemødet.
Den voksende internationale bevægelse mod magthavernes økonomiske og militære globalisering – den antikapitalistiske bevægelse og krigsmodstanden – fik sit udtryk i Danmark!
Demonstrationerne var fyldt med den nye generation af unge der opfatter sig som anti-kapitalister og antikrigs-aktivister. De råber både “Stop krigen”, “Støt Palæstina” og “One solution – revolution” i samme åndedrag, og deres demonstrationer er i sit udtryk et brud med den gamle venstrefløjs tavse og politisk tamme former – slagråb, stop and run, dans og anti-kapitalistiske paroler prægede demonstrationerne.
EU-modstanden død
Det må konstateres at EU-modstanden som politisk omdrejningspunkt for venstrefløjen er død med dette topmøde. Uanset at verden er på randen af krig mod Irak, og USA’s imperialistiske offensiv sætter en markant dagsorden stod den gamle venstrefløj med fødderne plantet i den nationale muddergrøft. Og det tiltrak ikke de mange unge, som ser globalt på politik.
Yderligere var den politiske konsekvens at det blev umuligt at få en bredere del af fagbevægelsen og studieorganisationerne med i mobiliseringen, fordi de ikke vil splittes på EU-spørgsmålet. Hermed udeblev de stærkeste kollektive netværk fra mobiliseringen og den danske venstrefløj missede det spørgsmål – protesten mod USA’s krig – som kunne mobilisere og samle rigtig mange.
Men på trods af dette, blev antikrigsspørgsmålet i praksis sat på dagsordenen – undervejs i demonstrationerne samledes flere og flere under antikrigsparolerne. Dette udtrykker meget tydeligt den voksende modstand imod en kommende krig mod Irak, og behovet for at organisere modstanden.
Krigsmodstand
Antikrig og antikapitalisme stod på dagsordenen ude i gaderne, men det var en anden dagsorden der prægede slipsedrengene i Bella Centret: udvidelsen af de europæiske multinationales økonomiske råderum.
Udvidelsen af EU med 10 lande i 2004 har to afgørende virkninger på langt sigt. Den ene er at Østeuropa skal plyndres – igen. Første gang var da muren faldt i 89' og de gamle herskere ranede værdierne til sig. Denne gang har de indgået en aftale med EU som over tid giver plads til at de multinationale under ordnede former kan sætte sig totalt på alle markeder i Europa helt op til Ruslands grænse.
Danske firmaer som Arla, Carlsberg, Falck, A.P.Møller og mange flere gnider sig allerede i hænderne. De er rustet til at komme buldrende og overtage de nicher på markeder, som før har været delvist toldregulerede og nationalt beskyttede. Og vær sikker på at det ikke er velfærden de bringer med sig til befolkningen. Tværtimod kommer der flere offentlige nedskæringer og liberaliseringer af en i forvejen miserabel velfærd, fordi landene i Østeuropa tvinges til at leve op til EU's økonomisk stramme krav til nationale budgetter og offentlige underskud.
Det andet meget langsigtede mål for den herskende klasse i Europa er at de ønsker at skabe et så stort og økonomisk stærkt Europa at de kan konkurrere med USA. Og det gøres ikke bare med økonomiske midler, men også de militære midler er nødvendige – opbygningen af en EU-hær på 60.000 mand til globalt brug er allerede i gang. Det er en dødsensfarlig udvikling som bringer os tættere på en global rivalisering og krig.
EU-lederne, de multinationale og de rige fører Europa i retning af større udbytning og mere krig. Men det er kun det ene udkomme af topmødet.
En anden dagsorden
Det andet er bevægelsens fødsel. En bevægelse som kan vokse i antal og politisk styrke så den kan udfordre deres dagsorden for alvor. En bevægelse som kan stoppe den kommende krig og i praksis sætte scenen for en anden verden.
Vi skal vise i praksis at bevægelsen kan opbygges og nå et nyt højdepunkt til antikrigsdemonstrationen 15. februar i København, hvor vi, sammen med krigsmodstandere i hele Europa, og en lang række andre steder over hele verden, giver Fogh, Blair og Bush et vink med en vognstang om, at vi IKKE vil have krigen.
Billedtekst:
Antikapitalistiske stemning i København.
Antikrigsspørgsmålet blev sat på dagsordenen under demonstrationen under EU-topmødet i København i december.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed