Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 211 – Februar 2003 – side 2

Politi under EU-topmødet

Maskeret og parat til vold

Jakob L. Krogh

At det var politiet, der stod for volden under EU topmødet i København, var ikke en enkelt fejl, men en bevidst strategi for at snakke om vold i stedet for at diskutere demonstranternes budskab om fred, velfærd og solidaritet.

I initiativet for et andet Europas rapport (se www.cph2002.org) kan man læse: “Allerede omkring Bremerholmen blev betjente i civil set gå langs demonstration.” De civilklædte betjente blev sat ind “fordi, der var personer med masker i den anarkistiske blok.” Inden da havde højtalervogne bedt folk at tage huerne af. ”Langt de fleste accepterede hurtigt henstillingen og tog maskeringen af.

Der var ikke tale om raidhuer, men om almindelige huer, kombineret med tørklæder.” – Demonstrationen foregik i frostgrader.

Fra Christiansborg Slotsplads blev demonstrationen mødt at anslået 40 betjente samt en anden gruppe på modsatte side. Politiets aftale med demonstrationsledelsen var ellers: Ingen civile betjente og at politiet skulle optræde så lidt synlig som muligt.

Det viser, at man ikke kan stole på politiet. Deres opgave er ikke at sikre en fredelig demonstration. Det var udelukkende de meget disciplinerede og fredelige demonstranters fortjeneste, at det ikke lykkedes politiet at fremprovokere det slagsmål, de ønskede.

At vold var politiets ønske, viser erfaringer fra topmødedemonstrationerne i Gøteborg og Genova. I Gøteborg omringede politiet det gymnasium, som var Gøteborgaktionens hovedkontor, allerede inden demonstrationernes start. Og nye afsløringer fra italiensk politi viser, at politifolk i Genova plantede molotovcocktails på en skole, de ville angribe.

Efter angrebet flød skolen med blod. Af de 93 anholdte i Genova måtte 72 på hospitalet. Garlo Giuliano blev dræbt af italiensk politi, ligesom  politiet i Gøteborg skød to, den ene i ryggen, mens han flygtede.

Det er ikke tilfældigt, at politiet har gjort, hvad de kunne for at ændre dagsordenen fra at handle om 10.000’er af demonstranter, der ønsker fred, retfærdighed og velfærd til at handle om små grupper, der vil smadre byen. De har i alle tilfælde optrådt efter magthavernes ønske om krig og mere magt flyttet fra flertallet til dem selv.

Magthaverne har ingen argumenter overfor demonstranterne. Derfor ønsker de en dagsorden, der handler om demonstranter, der smadrer ruder og ikke om præsidenter, der smadrer lande.

Et stort flertal af verdens befolkning er imod en krig i Irak, alligevel kommer den, fordi nogle få magthavere, der sætter penge over menneskeliv, ønsker den. I et så udemokratisk system har de brug for politiet og militæret til at sætte deres beslutninger igennem.

Så længe de menige soldater og betjente er villige til at udføre denne rolle, kan vi ikke skabe et samfund baseret på demokrati. Men når modstanden mod fx en krig bliver tilstrækkelig massiv, vil store dele af politiet og militæret ikke længere være villig til at udføre det beskidte job.

Det var, hvad der skete, da befolkningen i Serbien væltede Milosevic i 1999. Det var et undertrykkende regime, der faldt. Ikke væltet af 78 dages amerikanske bomber, men af en million serbere. Den million ville militæret ikke angribe: Det var deres familie, kærester og venner, der stod foran parlamentet.

Flere artikler fra nr. 211

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
København 2002 (EU-topmøde)
Politiet

Se flere artikler af forfatter:
Jakob L. Krogh

Siden er vist 2682 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside