Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 211 – Februar 2003 – side 4

Den hemmelige krig

Anders Schou

På et plan truer en krig mod Irak, på et andet plan har krigen været i gang længe.

SAA artikel 21109

USA og Storbritannien har siden den første golfkrig i 1991 bombet Irak, i de sidste fire år er bombningerne blevet intensiveret, og mellem marts og november sidste år steg antallet af bombninger med hele 300 %.
Det fremgår af en artikel i den engelske avis, The Mirror.
Bombningerne har været så omfattende, at flyvevåbnene er ved at løbe tør for relevante bombemål i de nordlige og sydlige dele af det irakiske luftrum, hvor amerikanerne og briterne patruljerer og bomber.
Ifølge den amerikanske avis Wall Steet Journal skaber manglen på mål et ”ægte dilemma” og citerer en amerikansk regeringstalsmand for, at ”vi er nået ned til det sidste udhus.”
Bombningerne rammer da heller ikke kun militære, men også civile mål. En ledende FN-medarbejder i Irak Hans Von Sponneck har i en fortrolig rapport over bombningerne beskrevet talrige veldokumenterede eksempler på bombemål, som lå fjernt fra militære installationer – for eksempel landsbyer og et værft for fiskerbåde.
De amerikanske og britiske flyvezoner over Irak – hvor irakiske fly ikke må flyve – bliver ofte præsenteret, som om de var blevet indført af FN. Men der er ingen FN-resolutioner, som opretter disse zoner over Irak
Hans Von Sponneck var leder af FNs humanitære indsats i Irak, men trak sig fordi han ikke mente opgaven kunne gennemføres.
Årsagen var dels bombningerne og dels en anden endnu mere dræbende del af den krig mod Irak, som har været i gang længe: sanktionerne.
FNs børneorganisation UNICEF fortæller, at børnedødeligheden i Irak er tredoblet siden de amerikanske magthavere efter sidste golfkrig fik indført de økonomiske sanktioner. UNICEF anslår, at de i perioden har kostet en halv million børn under fem år livet.
En fjerdedel af de irakiske babyer er i dag undervægtige og mere end en femtedel er skadet af underernæring.
Her er virkelig tale om et masse-ødelæggelsesvåben.

Billede: 6-årige Nor graves fremfra ruinerne efter et amerikansk bombeangreb på et bolgkvarter i den irakiske by Basra d. 25. januar 1999

Flere artikler fra nr. 211

Flere numre fra 2003

Se flere artikler af forfatter:
Anders Schou

Siden er vist 2400 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside