Socialistisk Arbejderavis
Nr. 211 – Februar 2003 – side 4
EU – intet alternativ
Anders Schou
EU er ikke et fredeligt alternativ til USA's militære dominans på verdensplan, og EU kan heller ikke forhindre en krig mod Irak.
I øjeblikket er EU-landene splittet i spørgsmålet om krig, og det afspejler forskellige interesser hos landenes magthavere.
Frankrig har interesser i Irak, hvor et stort fransk olieselskab har opnået aftaler om at udvinde olie.
I Tyskland har kansler Schröder vundet valget på krigsmodstand, og i begge lande er magthaverne givetvis utrygge ved, at USA får absolut kontrol med Iraks olie.
Det betyder, at de to lande er skeptiske overfor en krig.
Omvendt er de britiske magthavere traditionelt tæt knyttet til USA. De mange investeringer tværs over Atlanten har altid betydet, at Storbritannien har været vaklende i sin holdning til EU. Og i dag betyder de, at Blair støtter Bush, selvom modstanden mod krigen er overvældende i Storbritannien.
EU-landene er langt svagere end USA militært, og står altså heller ikke samlet i spørgsmålet om en Irak-krig. Det betyder alt sammen, at EU’s holdning ikke er militært vigtig for USA, og at EU simpelthen ikke har musklerne til at forhindre en krig.
Omvendt ville en stærk EU-hær heller ikke være et fredens projekt. Stærke kræfter i EU arbejder for en mere samlet union med et stærkere samlet militær, og nogle progressive ser det projekt, som en modvægt til en stadigt mere aggressiv amerikansk militærmaskine.
Militarisering
Men en stærk EU-hær ville i den nuværende situation blot blive brugt til at sætte de europæiske magthaveres interesser igennem – ikke til at sikre freden.
Det ville mest sandsynligt ske ved, at den europæiske herskende klasse krævede deres halvdel af rovet og til gengæld stillede med halvdelen af en angrebsstyrke. En anden mulighed ville være, at EU benyttede lejligheden til at tage en konflikt med USA om Mellemøstens olie.
Også i fremtiden vil en eventuel EU-hær betyde, at verden bliver farligere. Økonomisk konkurrence vil endnu lettere slå over i militær konkurrence, hvis verdens næst-stærkeste økonomiske bloks magthavere for alvor forener sig og får en stærk militær arm at slå med.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed