Socialistisk Arbejderavis
Nr. 211 – Februar 2003 – side 10
Læserbrev
Men hvad nytter det demonstrere?
Lars Kjær
“Men hvorfor er det så vigtig, at jeg går med i demonstrationen den 15. februar. Jeg er i mod krigen, men er det ud fra mit eget miljø og folk jeg kender er imod krigen. Vi diskutere og mener at krigen mod Irak er forkert, jeg behøver ikke at gå på gaden for at vise det.”
Det er et argument som alle, som organiserer aktivister til demonstrationen, vil støde på igen og igen. Bliver vi hjemme kan ingen se modstanden mod krigen og bevægelsen vil ikke være i stand til at vokse. For hvis man kun diskutere med sine venner, som man i forvejen er enige med, så får man ikke flyttet de folk som tvivler og som endnu ikke har taget stilling mod krigen, men som kan vindes til vores side.
Demonstrationen skal vise hvor mange vi er, den skal vise os muligheden for at stoppe krigen gennem kollektiv handling og vække vores følelser for håbet om at stoppe krigen.
Vi må bede eller opfordre folk, der er mod krigen til at gøre få praktiske ting, som at uddele løbesedler eller sætte plakater op eller bestille et møde lokale til et aktivist møde. Det er igennem mange små bidrag, at vi kollektivt kan skabe et stort produkt.
Jeg opfordre alle til at droppe inaktiviteten og begynde at organisere sammen med “Ingen krig i Irak”, så vi kan presse regeringen med store demonstrationer og civil ulydigheds aktioner.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed