Socialistisk Arbejderavis
Nr. 21 – August 1986 – side 8
Et samlet folk?
Karin Marcussen
Alt i denne roman er opdigtet. Ingen af tingene har fundet sted i virkeligheden, ingen af personerne er virkelige. Under krigen stod det danske folk sammen i en fælles kamp mod en ond fjende, så enhver lighed med nulevende eller afdøde personer må bero på en fejltagelse.
Det lille traditionelle forord til enhver fiktiv roman får, i Albert Petersens 2. roman – Askan–historien om en uafbrudt krig, en noget ironisk mening. Bogen forsøger nemlig at afdække sandheden om det officielle Danmarks medskyldighed i besættelsesmagtens forbrydelser. Den sandhed som de sidste 40 års historieforfalskning har forsøgt at sløre.
Det er ikke en dokumentarisk roman, for beviserne mod politikerne, politiet og hæren ligger godt gemt af vejen bag rigsarkivets aflåste døre. Og de må først åbnes om hundrede år.
Men Askan – historien om en uafbrudt krig, er mere end det. Den er også et forsøg på at fortælle de menige modstandsfolks historie. Langt de fleste af frihedskæmperne – dem med de beskidte og farlige opgaver – har nemlig ikke kunnet leve højt på deres ry som modstandsfolk. I stedet har de måttet bruge årene på at stable et liv på benene på trods af oplevelserne fra dengang.
Alt dette er sammen blevet til historien om Askan.
Den 30-årige Askan lever i 80’ernes Danmark. Askans mor og far skiltes, da han var lille, og først i de senere år har han lært sin far at kende. Da faren begår selvmord, opdager Askan, at han intet kender til sin fars fortid som modstandsmand, kommunist og gammel Spaniensfrivillig. Specielt modstandskampen har hans far aldrig rigtig talt om.
Askan begynder at opsøge sin fars gamle modstandskammerater, i forsøget på at finde ham. Igennem disse samtaler opdager han, at hans far vidste ting om modstandsbevægelsens top, politikere og officerer, som den dag i dag er sprængfarlig viden. Askan begynder selv at grave i den gamle sag, og oplever på sin egen krop, at krigen endnu ikke er slut. At der 40 år efter krigens afslutning stadig er kræfter, der er villige til at bruge midler, der bestemt ikke kendetegner en fri stat, for at sløre en ubehagelig sandhed.
Og ingen er bedre end andre. Fra DKP’s ledelse til efterretningsvæsenet – ingen er interesseret i at få sandheden frem.
Litterært kan man næppe kalde Albert Petersens roman for et mesterværk. Ved læsning irriteres man til stadighed over en alt for omfattende kronologi i fortællingen. Men historien og ideen er god nok til alene at bære en anbefaling af bogen. Den er absolut læseværdig.
Og det er en vigtig bog, fordi den gør op med efterkrigstidens skønmaleri. Et maleri, der viser kongen til hest gennem København, frihedskæmpere med armbind og et lykkeligt dansende Danmark i befrielsesnatten. Den er også vigtig, fordi den fortæller de glemte modstandsfolks historie. De modstandsfolk der også kæmpede for et bedre samfund. I modsætning til den del af modstandsbevægelsen, der kun kæmpede for at få magten tilbage, og derfor var villige til at gå meget langt i deres kompromisser med tyskerne.
Albert Petersen:
Askan – historien om en uafbrudt krig.
Forlaget KLIM. Pris 179 kr.
Billedtekst:
Modstandsfolk fører dansk SS-mand gennem gaderne til afhøring efter befrielsen. Mange af de store forbrydere slap fri.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed