Socialistisk Arbejderavis
Nr. 211 – Februar 2003 – side 8
Ny bog
Mussolini: Glemt modstand
Jan Hoby
Modstanden mod Mussolini – et ufortalt kapitel.
Det er mere end 80 år siden, fascismen første gang kom til magten, og det skete i Italien. Myten siger at Benito Mussolini kom til magten efter marchen til Rom og besatte byen med sine fascistiske stormtropper. Fascistiske regimenter samlede sig rigtigt nok fire forskellige steder nær Rom, men de var kun bevæbnet med lette våben, var underernærede og nærmest efterladt i regnen.
Arbejdere havde nemlig saboteret jernbanenettet for at forhindre fascisterne i at nå Rom. Mussolini var selv flere kilometer nord fra Milano, tæt på den schweiziske grænse – i tilfælde af at han havde behov for at flygte i en fart. Han marcherede ikke til Rom. Han blev indkaldt af den italienske konge, som udnævnte Mussolini til premierminister, selv om fascisterne kun havde meget få parlamentsmedlemmer.
I to år havde Italien været i borgerkrig, hvor fascistisk terror spredte sig fra by til by.
En ny bog, The Resistable Rise of Benito Mussolini af Tom Behan forklarer, hvad der skete og viser, at Mussolinis triumf ikke var uundgåelig. Bogen fortæller, for første gang på engelsk, om den “ukendte” heroiske modstand som blev organiseret fra neden af den italienske arbejderklasse, og om den samlede venstrefløjs sekterisme og manglende vilje til at slutte sig til kampen.
Frustrationen med venstrefløjens lederes uduelighed nåede latterlige højder i 1921 og 1922, hvor tidligere soldater dannede Arditi del Popolo (Folkets stormtropper), og begyndte at organisere militant antifascistisk modstand mod de fascistiske sortskjorter. Bogen viser, at enhedsfront fra neden kunne have stoppet Mussolini.
Det er en fantastisk velskrevet bog, som virkelig tager læseren med storm. Den indeholder enormt mange præcise analyser og refleksioner, som i dag kan bruges af alle anti-kapitalister og socialister.
Tom Behan
The Resistable Rise of Benito Mussolini
Kr. 80.
Kan bestilles hos IS-forlaget
Internationale Socialisters Forlag
www.socialister.dk/bts.asp – isforlag@socialister.dk – Tlf.nr: 86 19 30 24
IS-Forlag
Postboks 5113
8100 Århus C
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe