Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 212 – Marts 2003 – side 6

Masseødelæggelsesvåben: USA er den største trussel

Jesper Høi Kanne

SAA artikel 21214

Spørgsmålet om masseødelæg-gelsesvåben er blevet hoved-argumentet for at gribe ind overfor Irak. Men fakta er, at USA er det eneste land der har brugt atomvåben.
USA kastede to atombomber over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki i august 1945. USA’s præsident Truman begrundede bomberne med, at de ville ”forkorte krigens rædsler og redde livet for tusinder af unge amerikanere”. Omkring 70.000 amerikanske soldater døde under indtagelsen af de to japanske øer Iwo Jima og Okinawa. Men i august 1945 var den japanske flåde og luftvåben stort set fordrevet fra havet og luften, og omkring 40% af de bebyggede områder i 66 japanske byer var udslettet. Ifølge ”US Strategic bombing survey No. 4” ville ”Japan have overgivet sig selvom atombomberne ikke var blevet kastet”. USA vidste, at japanerne søgte fred gennem deres ambassadør i Moskva.
Men USA ville ikke have Rusland ind i fjernøsten, hvilket USA’s daværende udenrigsminister, Byrnes, indrømmede, da han sagde, at ”han meget gerne ville have overstået den japanske affære inden russerne kom til”.

Massemord

Det var aftalt, at Rusland ifølge Yalta-konferencen skulle erklære Japan krig den 8. august, hvilket de også gjorde, men allerede d. 6. august blev bomben kastet over Hiroshima, hvorved 80.000 døde ved eksplosionen, og yderligere 40.000 blev dræbt, da bomben over Nagasaki blev kastet den 9. august. Dagen efter overgav japanerne sig til USA.
USA startede dermed den kolde krig, ved at slå mere end 100.000 japanere ihjel.
Disse historiske forbrydelser mod menneskeheden vækker ny gru, når USA lige har meldt ud, at de har planer om at bruge taktiske atomvåben i Irak. Bush og Rumsfeld forklarer deres sindssyge tankegang med, at atomvåbnene skal bruges til at ramme svære bunkere og under-jordiske anlæg. Ideen om at bruge atomvåben viser tydeligt hykleriet i USA’s argument om at starte en krig mod Irak for at forhindre Saddam i at bruge masseødelæggelsesvåben. Det kræver heller ikke megen fantasi, at forestille sig, hvad der kunne ske når atomvåben rammer kemikalier og biologiske gifte, hvis Saddam har sådanne ting.
Bush administrationen har ændret USA’s militære politik. Det er nu ”tilladt” for USA, at angribe præventivt, også med atomvåben, mod de stater som Washington opfatter som fjender. Det gør ingen forskel for Bush og Rumsfeld, at deres fjender ikke først har brugt atomvåben mod USA eller dets allierede, eller om de overhovedet besidder atomvåben.
Kommando-strukturen i det amerikanske militær er også blevet omlagt, så det er de samme folk, der kontrollerer konventio-nelle og atomare våben. USA’s herskende klasse anser ikke længere atomvåben som noget man kun bruger til at skræmme med. De har gjort atomvåben til et accepteret våben, der ligger på samme hylde som de konventio-nelle våben.
Rent militært kan det siges, at USA har så højt et teknologisk niveau, at det sagtens kunne udslette Irak i luften, på jorden og under jorden. Men Bush vil ikke have for mange soldater hjem i ligposer, så for USA’s herskere er det mere værd, at se almægtige ud og trykke på atom-knappen.
Denne sænkelse af tolerancen for atomvåben, vil få andre atombevæbnede stater til at gøre det samme. Det er ikke svært at forstå, at USA’s Strategic Command samler efterretninger om masse-ødelæggelsesvåben i Nordkorea, Iran, Irak, Syrien, Libyen, Kina og Rusland. Disse stater vil søge at beskytte deres hemmeligheder. Nye konflikter vil derforopstår og et nyt våbenkapløb kan begynde!

Flere artikler fra nr. 212

Flere numre fra 2003

Se flere artikler af forfatter:
Jesper Høi Kanne

Siden er vist 2812 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside