Socialistisk Arbejderavis
Nr. 212 – Marts 2003 – side 8
Film: “Bowling for Columbine”
Michael Moore’s triumf
Christina Munk
Michael Moores nye film ‘Bowling for Columbine’ har fået overraskende meget opmærksomhed. Den bliver vist i mange af de store biografer i København og i resten af landet. Anmelderne kan ikke rose den nok og den får den ene pris efter den anden, som bedste dokumentarfilm nogensinde.
Ingen har dog stillet spørgsmålet om, hvorfor denne film har fået så meget opmærksomhed.
Først skal man slå fast, at filmen ikke prøver at opretholde illusionen om Amerika som drømmenes land. Michael Moore viser i stedet USA som et mareridt, hvor intet giver mening mere. – Bedst illustreret i starten af filmen, hvor han oplister de mange forbrydelser som amerikanske soldater har begået rundt om i verden, alt i mens man høre “What a Wonderful World” i baggrunden. – En fuldstændig absurd sekvens.
Svaret ligger i at folk mere og mere begynder at sætte spørgsmålstegn om USA som mulighedernes mekka, og er ved at være trætte af at Bush og Co. tror de kan tillade sig at spille verdens politibetjent.
Dette ses også i den brede modstand mod USA's planer om en krig mod Irak. De fleste har gennemskuet, at det handler om olie og ikke om Saddam Hussein.
I ‘Bowling for Columbine’ leder Moore efter svaret på USA’s våben-hysteri. Nogle siger, at man ser flere voldelige film i USA. Men dette godtager Michael Moore ikke. Man ser de samme film i resten af verden, og de har ikke som USA over 11.000 skudmord om året, hvor det de europæiske lande ikke når meget op over 100.
Når Michael Moore spørger almindelige amerikanere om, hvorfor de er i besiddelse af et våben er svaret, at nogen jo skal beskytte dem, politiet eller regeringen gør det jo ikke. Igennem filmen interviewer Moore mange mennesker. Bl.a. rock-musikeren Marilyn Manson som blev set som ansvarlig for Columbine masakren i 1999 (filmen har sin titel derfra), hvor to drenge fra Michigan skød 12 elever og 2 lærere. De to drenge lyttede til Marilyn Manson, og derfor mente man, at Manson’s tekster havde påvirket drengene i sådan en retning, at de valgte at åbne ild mod den highschool, de gik på.
Michael Moore spørger til sidst i interviewet, hvad Marilyn Manson ville sige til eleverne på Columbine, hvis han kunne tale med dem. Manson svarer at han ville være tavs, i stedet ville han lytte til dem, for det er der ingen, der har gjort.
Blandt filmens øvrige store scoop er et interview med skuespilleren Charlton Heston, som er formand for den største pressionsgruppe af folk, der mener at det er en menneske-ret at eje et våben. Interviewet er unikt fordi Michael Moore fremstår som en rigtig bonderøv fra midtvesten, som med sine halvdumme spørgsmål klæder Charlton Heston fuldstændig af.
Filmen skiller sig ud fra andre dokumentarfilm fordi Michael Moore optræder så subjektivt. Du er ikke i tvivl om, hvad han mener, og det er en befrielse at opleve, at han tager stilling.
‘Bowling for Columbine’ forarger, morer, informerer og bevæger på højeste plan.
Billedtekst:
Michael Moore’s nye film, “Bowling for Columbine” både forarger, morer, informerer og bevæger på højeste plan.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed