Socialistisk Arbejderavis
Nr. 212 – Marts 2003 – side 9
Kapitalisme i krise
Ole Andersen
Aviserne skriver naturligvis mest om den aktuelle krigstrussel, hvilket ikke overlader mange overskrifter til verdens økonomiske tilstand. Økonomien kan dog give den herskende klasse særdeles store problemer oveni en krig i Mellemøsten.
Efter et mini boom i økonomien i første del af 1990’erne er kurverne nu endegyldigt knækket – stagnation er nu ved at blive erstattet med egentlig recession og nedgang.
Forspillet har faktisk været langt i forhold til tidligere kriser i kapitalismen, hvor krisen er brudt ud med voldsom kraft og har trukket konkurser, masse arbejdsløshed og social armod i sit kølvand. Denne gang synes det at foregå i slow-motion.
I 1997 kollapsede økonomien i de asiatiske tigre, fælles betegnelsen for en række sydøstasiatiske lande, der fremviste vækstrater på 10 – 15 % i 1980’erne, bl.a. Sydkorea og Hongkong. Årsagerne til disse tigerspring var flere, men en afgørende faktor er de lave omkostninger primært på grund af særdeles lave lønninger til arbejderne set i forhold til lønniveauet i de førende kapitalistiske lande i Europa og Nordamerika. Billig arbejdskraft har været med til at sikre en høj profitrate. Og kombineret med adgangen til at låne kapital til en lavere rente i 1970’erne var grundlaget skabt for en feberagtig vækst.
Festen slut
Men i 1997 var festen slut. Krisen medførte social uro i flere lande. I Indonesien blev general Suhartos regime væltet efter en revolution i 1998. Sydøstasien er endnu ikke over krisen og 1980’ernes vækstrater eksisterer nu kun i minderne. De adrætte og virile tigre er nu blot dovne huskatte.
Krisen bredte sig, ikke til de kapitalistiske hovedcentre Europa og USA, men til kapitalistismens randområder. I 1998 ramlede den spinkle russiske økonomi. Rublens værdi svandt hurtigere end dug for solen og det økonomiske vækst klima blev lammet af en isnende sibirisk kulde.
Flere vesteuropæiske virksomheder, bl.a. den danske tyggegummifabrikant Dandy, måtte bittert erfare, at det vilde østen ikke var et kapitalistisk eldorado. Konsekvenserne for russerne var en yderligere polarisering, ganske få kapitalisters rigdom steg til astronomiske højder, mens arbejderklassen trykkedes yderligere ned i armod.
Samme år 1998 hærgede krisen også Latinamerika, og gør det stadigt. Argentina gik omkring årsskiftet 2000/2001 simpelthen statsbankerot. Landet var ikke i stand til at betale renter og afdrag på sine udenlandske gæld og valutaen, Pesoen, styrtdykkede.
IT-boblen bristede
I det nærmest magiske år 2000, starten på et nyt millinium, bristede IT-boblen. IT branchen var symbolet på en ”ny økonomi” ja ligefrem en ny tid – farvel til industrisamfundet og goddag til informationssamfundet. Bare virksomheden hed noget med dot.com var vejen til børsen og millionerne sikret.
Det lød som et eventyr – Det VAR et eventyr, og som alle eventyr byggede årsagerne IT-branchens raket fart på verdens børser mere på fantasi og ønsketænkning end den brutale virkelighed. Dot.com virksomhedernes regnskaber afslørede den ubarmhjertige sandhed; de tjente ingen penge. Aktiekurserne på IT-aktier styrtdykkede og al snak om en ”ny krise fri økonomi” forstummede. Kapitalismen var den samme – ingen profit ingen virksomhed.
Begivenhederne den 11. september og den efterfølgende usikkerhed satte yderligere skub på den verdensomspændende økonomiske nedtur, aktiekurserne styrtede med samme hastighed som de to tårne.
I det seneste år har det ene krisetegn efter det anden vist sig. Den stærkeste europæiske økonomi i efterkrigstiden, den tyske har oplevet nedgang i industriproduktion i efteråret og vinteren. Arbejdsløsheden er i løbet af januar måned vokset med 400.000 mennesker !!. Den er nu oppe på hele 4,4 millioner mennesker, 11,1%. Og det er den officielle arbejdsløshed.
I Frankrig er industriproduktionen faldet uventet meget i januar måned. Den italienske industrigigant Fiat er i store økonomiske vanskeligheder og har varslet massefyringer.
Erhversskandalerne
Og George Bush har også gang i andre sager end krig. Den amerikanske økonomi dykker med foruroligende hastighed. Erhvervsskandalerne har været mange og omfattende.
Først blev energikoncernen Enron afsløret i simpel regnskabssvindel. Regnskaberne var sminket, så virksomheden fremstod mere profitable end den reelt var for at få aktiekursen til at stige. Sammenbruddet påførte mange aktieejere store tab (mange i middelklassen og højere funktionærer ejer aktie som opsparing til alderdommen). Senere blev andre velrenom-merede virksomheder afsløret i at benytte samme gemene trick, bl.a. WorldCom og Walt Disney. Den amerikanske centralbank har flere gange nedsat renten for at sætte en økonomisk vækst i gang, uden resultat.
De rige forkæles
Republikaneren George Bush vil nu forsøge sig med kenneysianske metoder i form af en statslig pengeudpumpning med en skatte-nedsættelse på over hele 600 milliarder dollars, altså rigtig mange penge. Til de rige selvfølgelig. Nogle vil måske argumentere for, at grunden til Bushs generøsitet er genvalg, men det er en meget høj pris for et sådant genvalg. Årsagen er den alvorlige økonomiske situation.
Lille Danmark er også mærket af den verdens økonomiske situation. Efter et årti med vis økonomisk fremgang, dog meget ulige fordelt, og faldende arbejdsløshed står der igen konkurser og stigende arbejdsløshed på dagsordenen. Regeringen forventer 10.000 flere arbejdsløse i første kvartal i år end sidste år. Antallet af tvangsaktioner var i januar 276, det højeste tal siden november 1999. Næsten daglig meldes der om nye virksomhedslukninger. Og der er ikke udsigt til bedring.
Industriens konjunkturbarometer peger på økonomisk uvejr. Industriens forventninger til de kommende tre måneder er faldet med to procentpoint til minus fire, hvilket indikerer ”en opbremsning i industriens aktiviteter”, med andre ord nedgang.
Krisens årsager
Hvad er så en krise egentlig og hvilke konsekvenser får den ? Det ovenstående er blot beskrivelser af den kapitalistiske krises symptomer. Kapitalismen er et antagonistiske system, og i krisen finder den sit ultimative udtryk. Hvor kriser i tidligere samfund var primært resultat af naturens luner i form af tørke, oversvømmelser, en barsk vinter eller sygdom blandt mennesker og dyr osv., er kapitalistiske kriser resultatet af overproduktion. Ikke sådant at forstå at folk drukner på grund af der flyder for meget mælk og honning i gaderne, tværtimod.
Overproduktionen består i af virksom-hederne producerer for mange varer i forhold til, hvad de kan afsætte på markedet og stadig opnå den gennemsnitlige profit. Under kapitalismen produceres der ikke for af opfylde menneskets behov, men for at opnå profit. Så når en virksomhed ikke længere kan oppebære en vis profit ved at producere lukkes den eller går konkurs.
Borgerlige økonomer forklarer kapitalismen som et system bestemt af svingningerne i udbud og efterspørgsel på markedet, der, når vidtløftighederne tager overhånd, er den usynlige hånd, som skaber ligevægt i hele samfundet. De borgerlige siger, kriserne skyldes forstyrrelser i udbud og efterspørgsel, som regel pga. arbejdernes alt for høje lønninger.
Marx beskrev kriserne som det middel hvormed kapitalismen med vold genoprettede ligevægten i systemet, eller på markedet om man vil. Under krisen bukker de svageste, de urentable kapitaler (dvs. virksomheder) under. Disses produktionsapparat overtages af andre kapitaler til spotpris og danner grundlag for ny fremgang. Kapitalismens generelle krise forløber ganske kort skitseret således; afsætninger falder i visse brancher med fald i profitten til følge. Produktionen falder, virksomheder går konkurs og arbejdere fyres. Dette breder sig til andre brancher og krisen bliver almen. Efter nogen tid kommer der lidt efter lidt gang i økonomien og et nyt opsving indledes.
Kapitalismen er kendetegnet ved periodiske kriser. Årsagen til kriserne er indbygget i systemet. Produktion og forbrug er adskilt, ingen ved hvor meget der bliver produceret og ligeledes hvad der forbruges, hvor og hvornår. Motivet for kapitalistisk produktion er profit, kapitalen investeres derfor hvor profitten er størst. Det gør ikke kun A men også B, C .... Konkurrencen bliver for stor, prisen presses ned. Samtidig kræver produktionen stadig større investeringer i maskiner mv. for at producere flest og billigste varer. Krisen indtræder.
Kapitalistisk rensning
Som beskrevet er kriser en nødvendighed for systemet, de har en rensende effekt. Men i hver cyklus bliver kapitalen yderligere centreret og koncentreret på stadig færre kapitalenheder. Dette er med til at gøre kriserne mere langstrakte.
Store kapitalenheder har bedre kredit-muligheder og kan bedre modstå krisen, samt at de vil kunne trække på statslige hjælp i en akut situation. Renselsesprocessen virker ikke helt så effektivt, når kapitalismen ældres. Store virksomheders konkurs trækker meget med i faldet, i enkelte tilfælde kan sådanne begiven-heder bringe hele systemet i fare pga. kapitalens natur og social uro. En krisefri kapitalisme er utopi.
Løsningen på de økonomiske kriser er ikke løntilbageholdenhed, skattelettelser eller anden borgerlig skønsang, men planøkonomi. En planøkonomi, der ikke bestemmes af fjerne bureaukrater, men en planøkonomi hvor arbejderklassen selv bestemmer, hvad der skal produceres og forbruger dette. En produktion til opfyldelse af menneskenes behov og ikke for profitmotiver.
I en verden på vej i krig og en begyndende økonomisk krise er et stærkt revolutionært socialistiske alternativ nødvendigt, hvis ikke det skal ende i barbari.
Billede: Denne lille argentinske pige er i behandling for underernæring. Tusinder af børn betaler nu prisen for den økonomiske krise i Argentina, fordi der ikke længere er penge til at købe de vigtigste livsnødvendigheder, som mad. Det er aldrig de store aktionærer der betaler for økonomiske kriser, men de fattige og arbejderklassen
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed