Socialistisk Arbejderavis
Nr. 212 – Marts 2003 – side 10
Til kamp mod islamofobien
Anders Schou
De vestlige magthavere forsøger at sælge krigen mod Irak, som en del af den såkaldte krig mod terror.
Og siden 11. september 2001 har en del af deres åndelige mobilisering til den krig været en hetz mod islam og etniske minoriteter fra muslimske lande.
Man kan derfor frygte, at islamofobien og racismen vokser, hvis krigen mod Irak bryder ud. Men det er vigtigt, at anti-krigsbevægelsen modstår presset og inddrager de etniske minoriteter. For de har vigtige erfaringer for bevægelsen – for eksempel ved de, hvad det vil sige at være i nærkontakt med imperialismens mest voldelige sider.
Især siden 11. september er islam ofte i vesten blevet portrætteret som en specielt reaktionær og krigerisk religion.
Men i virkeligheden er alle de store religioner åbne for fortolkninger, der kan begrunde angreb på vantro. Således henter det burmesiske militærstyre opbakning til sit diktatur og sin krig mod landets minoriteter i buddhismen. Hinduistiske ekstremister i Indien har på samme måde religiøse begrundelser for progromer mod muslimer. Og jødiske ekstremister henviser til Biblen, når de vil fordrive palæstinenserne og skabe et Stor-Israel. Herhjemme sætter vores lutheranske mullaher Søren Krarup og Jesper Langballe lighed mellem danskhed og kristendom og bruger det som begrundelse for deres fremmedhad.
På samme måde er islam ikke ene om at indeholde kvindeundertrykkende bud og formaninger – den kristne apostel Paulus sagde for eksempel, at kvinder skal tie i forsamlingen og tildække deres hår.
Omvendt har alle religionerne også mere humane sider – for eksempel opfordringer til, at folk tager sig af de fattige.
Årsagen er, at religioner både afspejler undertrykkelsen – og forsøgene på at afhjælpe den – i de samfund, hvor religionerne eksisterer.
På den måde er islams opblomstring blandt etniske minoriteter et svar på den voksende diskrimination og sociale isolation, mange er udsat for i Danmark.
Og når de samme mennesker nu oplever, at de vestlige magthavere planlægger en krig for olie i Mellemøsten, er det naturligt, hvis mange trækker en parallel til den undertrykkelse, de selv er udsat for, og får endnu mere lyst til at protestere.
Derfor er det vigtigt, at muslimske miljøer bliver en aktiv del af anti-krigsbevægelsen.
Dels fordi miljøerne har et stort potentiale af aktive krigsmodstandere, og jo større bevægelsen er, jo større er sandsynligheden for succes. Der et fælles mål, og alle som vil stoppe krigen bør være med – på samme måde som ingen ville udelukke religiøse arbejdere fra en lønstrejke.
Men det er også vigtigt at inddrage de muslimske miljøer for at få brudt deres isolation. En fælles kamp mod krig åbner op for, at alle kan lære af hinandens erfaringer, også når det gælder om at leve i det her samfund og slås for forbedringer.
Endelig kan bevægelsen lære meget om, hvad imperialisme betyder helt konkret. Israel har i et halvt århundrede været USA's vagthund i det olierige Mellemøsten.
Mennesker af palæstinensisk afstamning kunne helt sikkert fortælle etniske danskere noget om, hvilke lidelser det har betydet for den palæstinensiske befolkning.
Billedtekst:
Muslimske kvinder udgør en stor gruppe i den britiske antikrigsbevægelse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed