Socialistisk Arbejderavis
Nr. 212 – Marts 2003 – side 10
Boganmeldelse
Marx’s Revenge! Over venstrefløjen eller?
Jan Hoby
Er der et liv efter kapitalismen eller er kapitalismen i al dens “mangfoldighed” det højeste stadium i den menneskelige udvikling? Det er et af tidens mest presserende og relevante spørgsmål, som rejses i den antikapitalistiske bevægelse.
Men det er ikke det spørgsmål som bliver stillet i den britisk-indiske professor i økonomi ved London School of Economics, Meghnad Desais nye bog. Desai ønsker at provokere og forarge ved at komme med en række nye vinkler på en lang række spørgsmål, som venstrefløjen historisk har tumlet med.
Bogen gennemgår de sidste 200 års udvikling fra de centrale økonomiske og politiske tænkere, til centrale politiske og sociale begivenheder, som har sat sit præg på dagens verden.
Desai formår på overbevisende måde at vise, hvorfor Karl Marx er den eneste, som diskuterer kapitalismen som et system, der overlever, trods cykluser og kriser, gennem skabelse og destruktion af velstand, og gennem klassekamp.
Han beskriver også det ultimative i vor tid. Det, at én verden, ét empire er ved at blive skabt, langsomt men sikkert, gennem de økonomiske og politiske kræfter i den kapitalistiske globalisering. WTO er den primære institution for global styring og politisk udvikling i den nuværende fase, hvor GATS er midlet. Institutioner som FN, NATO, IMF og Verdensbanken tilhører det gamle mellemstatslige system, og det forklarer deres nuværende institutionelle kriser.
Desai’s konklusion er, at kapitalismen ikke er døende, som dele af den revolutionære venstrefløj påstår. Kapitalismen spiller ifølge Desai stadigt en enorm progressiv og dynamisk rolle i udviklingen af velstand i verden, ligesom kapitalismen gjorde det på både Marx’s og Lenins tid.
Det er i hans brug eller mere præcist i hans ensidige brug af Marx, at Desai kommer til kort. Som Rosa Luxemburg har argumenteret:
“Marx selv var den historiske analytiker, uadskillig fra den modige revolutionære. Den tænkende og den handlende Marx støttede og komplementerede hinanden. Således udgør marxismen som socialismens teori også et fællesskab mellem arbejderklassens teoretiske viden og dens revolutionære energi, som understøtter og er berigende for hinanden. Begge aspekter tilhører kernen i marxismen: Adskil dem fra hinanden, og de vil hver især transformere marxismen til en karikatur af sig selv.”
En stor del af bogen er helliget et meget og forudsigeligt angreb på den revolutionære marxistiske tradition. Det sker igennem angreb på bolsjevikkerne og Lenin, forklædt som betragtninger over den russiske og tyske revolution. Desai gentager teorien om, at den russiske revolution var et elitært statskup.
Desai’s tilsidesætter mængden af også videnskabelig litteratur, der viser, at der var tale om en arbejderrevolution. Bolsjevikkerne udnyttede ikke arbejderklassens fremmedgørelse overfor systemet, men forstod som den eneste politiske kraft at relatere sig til arbejderne. For at bekæmpe det centralistiske, militariserede Empire er det nødvendigt at rejse spørgsmålet om et revolutionært parti, som bolsjevikkernes.
Som et forsvar for Marx’s relevans er Desai’s bog velkommen, men dens store problem er, at han skriver bagud, selv om ønsket er at gøre op med den statiske tænkning på venstrefløjen. På den måde bliver Desai’s bog ikke helt så anvendelig for en ny generation af antikapitalister.
Marx’s Revenge – The resurgence of capitalism and the death of statist socialism
Meghnad Desai
Verso
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed