Socialistisk Arbejderavis
Nr. 212 – Marts 2003 – side 11
World Social Forum
En verden uden krig og ulighed
Jan Hoby
140.000 deltog i dette års World Social Forum i Porto Alegre i Brasilien. Det er mere end en fordobling fra sidste år og viser hvor hurtigt den antikapitalistiske bevægelse vokser og udviklinger sig.
Det mest centrale emne i år var naturligvis USAs truende krig mod Irak.
Og et af de absolutte højdepunkter var mødet med Noam Chomsky og Arundhati Roy, hvor temaet var “Modstanden mod Imperiet”, med 18.000 deltagere.
Chomsky talte om, at magthavere som Bush og Blair, der ser sig selv som "universet herskere", er den største trussel mod verdens befolkning, eller som Chomsky sagde: “Vi har talt om livet efter kapitalismen. Det er bedre at sige liv, fordi der kommer ikke til at blive noget liv med mindre vi gøre noget ved kapitalismen.” Og med sin vanlige skarpe analysere hudflettede han Bush og Blair og deres hykleri omkring krigen mod Irak.
Den indiske forfatter Arundhati Roy, er en af vor tid mest passionerede intellektuelle skarpskyttere. Forfatteren til den internationale bestseller De små tings gud (1997) har forladt afdelingen for familiesagaer og kærlighedsmirakler. Hun fik alle 18.000 til at gå amok, da hun kortlagde, hvordan den herskende klasse er i gang med at destruere milliarder af menneskers liv, deres kultur og miljø i jagten på profit. Hun sagde “Modstanden mod Imperiet, eller kaldt ved dets rigtige navn, imperialismen, vokser dag for dag.” Alle rejste sig da hun sluttede med ordene: “Vi er de mange. De er de få. De behøver os mere end vi behøver dem.”
Som ved de seneste år, var ungdomslejren desværre placeret flere kilometer fra universitet, hvor WSF primære aktiviteter og møder foregik. Men det forhindrede ikke de mere end 20.000 overnattende i at vise, at det er ungdommen, som er den antikapitalistiske bevægelse fremtid. Overalt var der røde flag og kæmpe bannere mod racisme, krig og kapitalisme. Hele lejren var som et døgnåbnet universitet, med diskussioner om kampen mod udbytning og undertrykkelse – for socialisme, og blandet med musik, gøgl, kærlighed og nye venskaber.
Både WSF med 140.000 og de over 20 millioner d. 15. februar verden over viser, at håbet om, at den antikapitalistiske og antiimperialistiske bevægelse vil skabe en ny militant internationalistisk venstrefløj, slet ikke er grebet ud af den blå luft.
Billedtekst:
Både World Social Forum i Brasilien, med 140.000 deltagere, og de over 20 millioner antikrigsdemonstranter d. 15. februar verden over viser, at vi er mange der vil forandre verden.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe