Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 212 – Marts 2003 – side 12

Sanktionerne dræber Iraks børn

Siden den sidste Golf-krig i 1991 har de sejrende magter brugt FN til at gennemføre sanktioner imod Irak. Irak er blevet holdt i et jerngreb.

SAA artikel 21230

Sanktionerne har i følge FN’s egne tal ført til en fordobling af børnedødeligheden blandt børn under 5 år. Flere hundredtusinde irakere er døde som følge af sanktionerne.
USA lader med vilje børn dø. USA har blokeret for at Irak har fået lov til at udbedre sit ødelagte vandforsyningsnet. En række FN-rapporter og USA’s egne efterretninger bekræfter, at det er alvorligt galt med drikkevandet i Irak. Kun 33 % af vandforsyningerne i byerne leverer vand af nogenlunde kvalitet. Drikkevandet giver derfor diarré som små børn, syge mennesker og ældre ikke har megen modstandskraft imod, og mange bukker under.
Programmet 'olie for mad' virker ikke. Irak må af sine olieindtægter først betale krigsskadeerstatninger, dernæst alle udgifter i opretholdelsen af de omfattende sanktioner mod Irak, og de småpenge, der bliver tilbage må kun bruges efter de beslutninger, som sanktionskomitéen laver. Det betyder, at der bliver mindre end 50 amerikanske cent om dagen tilbage til hjælp for hver eneste iraker.
Sanktionerne har ramt hospitalsvæsenet. Det er svært at få den nødvendige medicin, men det er lige så svært at opbevare den medicin, som man har fået. Den elektriske forsyning har siden Golf-krigen kun mangelfuldt kunnet repareres. USA bruger sanktionskomitéen til at nægte Irak nødvendige reservedele. I Irak kan temperaturen om sommeren komme op over 50 grader, og det kan megen medicin ikke tåle. Men USA har f.eks. nægtet Irak tilladelsen til at kunne få køretøjer med aircondition, der kan fragter medicin og fordærvelige fødevarer ud i landet, fordi et køretøj også vil kunne bruges til militære transporter.
Analfabetismen er stærkt stigende i Irak, der før i tiden havde et af Mellemøstens bedste uddannelsessystemer. Allerede i 1995 var i følge UNICEF analfabetismen blandt kvinder steget til 45 %. Og det er kun blevet værre siden på grund af sanktionerne.
Den danske regering støtter op bag den umenneskelige sanktionspolitik mod Irak. Det gør Danmark medskyldig i mord på børn, der ikke har gjort andet end at de kom til verden i et forkert land.
Kan vi være det bekendt?
Du kan læse mere om sanktions-politikkens dødelige konsekvenser på www.danirak.dk

Billede: Børnedødeligheden blandt irakiske børn under 5 år er fordoblet siden FN-sank-tionerne blev indført mod landet

Flere artikler fra nr. 212

Flere numre fra 2003

Siden er vist 3038 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside