Socialistisk Arbejderavis
Nr. 213 – April 2003 – side 3
Socialistisk Arbejderavis mener
Vælt Fogh – minister for krig, nedskæringer og racisme
Krigen mod Irak er nu i gang – en krig der ikke handler om demokrati og afvæbning af Saddams masseødelæggelsesvåben, men en krig der handler om, at USA vil sikre sin uovertrufne dominans i verden – både økonomisk og militært.
Kontrol over det olierige Irak vil være et afgørende skridt for Bush og hans milliardær-venner indenfor olieindustrien. Men med krigen har Bush og Fogh og deres lille dræber-koalition udfordret verdens anden supermagt: de milliarder af mennesker der er imod krigen, og de millioner, der aktivt kæmper for at sætte en stopper for vanviddet.
Nyhederne fremstiller krigen som et avanceret computer-spil, med fancy præcisionsvåben og action-fyldte satellit-optagelser fra Bagdad. Billederne kommenteres af kyniske militær- og strategi-eksperter, suppleret af forsiggjorte animationstegninger af troppebevægelser, fly- og våbentyper mm.
Men efter Bush, Blair og Foghs angreb på Irak er virkeligheden alt andet end et computerspil for det irakiske folk, hvor næsten halvdelen af dem er børn. Sønderbombede boligblokke, klyngebomber, og forarmet uran-granater, døde og lemlæstede civile og soldater, børn der ikke sover om natten pga. angst for at dø.
På krigens første dag udtalte den amerikanske forsvarsminister, chef-høgen Donald Rumsfeld, at denne krig “ikke vil være en gentagelse af tidligere konflikter”. “Den vil blive ført med en styrke og omfang, og i en skala vi aldrig har set før.” Under krigens tredje nat blev dette virkelighed. Op mod 1000 missiler blev fyret af mod landet i løbet af et døgn. Billederne fra et Bagdad i flammer ligner resultatet af alt andet end præcisionsbombning.
Pentagons talsmænd roste angrebet, og fremhævede det “fantastiske omfang” i aktionen. Når billederne af den forbrændte 5-årige pige, det lemlæstede spædbarn og den blødende moder, der forsøger at beskytte sine børn tikker ud over TV-skærmen, forsøger krigshøgene at skyde skylden over på irakerne selv. Er der snak om ægte billeder, eller er det irakisk propaganda? Er de civile ofre i virkeligheden ramt af irakiske antiluftskyts? Er de civile i virkeligheden blevet brugt som bombeskjolde?
Det er ulækkert og forrykt! Verdens største dræbermaskine har lige gennemført det største angreb nogensinde mod et andet land, og forsøger nu at undsige sig skylden for blodbadet.
Fogh vækker afsky
Fogh har blod på hænderne. Med beslutningen om at sende danske soldater og militært materiel i USA’s beskidte krig for olie og magt, har Fogh-regeringen, med Dansk Folkeparti i ryggen, gjort sig til mordere.
Det er modbydeligt, at høre Anders Fogh sige, at “krigen er til gavn for det irakiske folk”, på samme tidspunkt som bomberegnen falder over Bagdad by. Ordene kommer fra den samme regeringsleder, der har afvist at give irakiske flygtninge ophold i Danmark, og den samme regeringsleder der bakker op om de ødelæggende sanktioner mod Irak – sanktioner der har taget livet af 1 mio. irakere, og forringet det irakiske folks muligheder for, at lave oprør mod regimet.
Fogh-regeringens politiske og militære opbakning til krigen har eet eneste formål: at åbne (og pleje) vigtige døre for dansk erhvervsliv. Mærsk McKinney Møller er Danmarks største kapitalist, og han scorer kassen på krigen, via lukrative aftaler mellem hans firmaer og Pentagon, om fragt af militært isenkram til Golfen. Den danske regerings opbakning til krigen er nødvendig for at Mærsk kan pleje sine tætte bånd til USA, og som Danmarks største og mest indflydelsesrige kapitalist, får han det som regel som han ønsker.
Hverken denne mand eller nogen af hans underdirektører er demokratisk valgte.
Regeringens velvillige holdning til USA vil desuden også komme andre virksomheder til gavn, når krigsbyttet og “markedet” for genopbygning af landet skal fordeles efter krigen.
Regningen for Mærsks og de andre grådige kapitalisters fremtidige profit sendes til det irakiske folk, og til os, der skal betale for bomberne med vores velfærd.
Nok en gang har regeringen trådt på flertallet af befolkningen i Danmark. Fogh blev valgt på løfter om bedre velfærd. Fogh blev IKKE valgt på løfter om krig og angreb på velfærden. Han kom hurtigt ud af skabet som velfærdsslagter, og nu også som krigsgalning.
Til Politiken d. 18. marts sagde Anders Fogh: “Der er politiske situationer, hvor man kan blive nødt til at træffe ubehagelige beslutninger ud fra sin inderste overbevisning om, hvad der er det rigtige i situationen, også selv om der umiddelbart måtte se ud som, at der er en folkelig modstand.”
Det er for groft! Fri os fra at en beslutning om at gå i krig skal tages ud fra Foghs inderste overbevisning! Og fri os fra såkaldt folkevalgte politikere der gør det til en dyd at træffe besværlige beslutninger på trods af en (besværlig) folkelig modstand.
Når Fogh nu trapper op, trapper antikrigsbevægelsen også op. Og vi har flertallet med os – to tredjedele af befolkningen i Danmark er imod krigen.
Efter krigens start, og Foghs ivrige tilslutning til blodbadet, har antikrigsbevægelsen fået et voldsomt opsving i Danmark. Under paroler som “Vi stopper Danmark – til Danmark stopper krigen” og “Say hey – say ho – Anders Fogh has got to go!” har demonstrationer, blokader og strejker sat hverdagen ud af kraft.
Otte timer efter at krigen startede samledes op mod 1500 elever og studenter på Rådhuspladsen i København i protest mod krigen. Herfra gik de i en spontan demonstration til Christiansborg, videre til Amalienborg, Mærsk-hovedkvarteret og den amerikanske ambassade. Undervejs blokerede de vejkryds og stoppede trafikken, i en eksemplarisk civil ulydighedsaktion.
18 timer efter krigens udbrud gik op mod 40.000 mennesker på gaden i Danmark imod krigen, og næsten lige mange på gaden den efterfølgende lørdag.
Vreden var enorm, og især rettet imod Fogh.
Fogh er ingen fredens mand – han lyver os op i hovedet, når han påstår at krigen er til irakernes gavn. Fogh er minister for krig, nedskæringer, privatisering og racisme. Han står i spidsen for en angrebspolitik mod arbejderklassen, studerende og svage grupper – både herhjemme og i udlandet. Vi kan ikke leve med denne regering – og vi er mange og stærke nok til at vælte den.
Arbejdere, studerende og skoleelever har flere gange stået skulder ved skulder i kampen mod regeringens nedskæringspolitik, og gør det nu i kampen mod krig. Kampen for velfærd, for bedre arbejds- og studievilkår og imod krigen er ved at blive kædet sammen. Vi har magten til at sætte samfundet i stå, gennem arbejdsnedlæggelser, studenterstrejker og kollektiv civil ulydighed. Vælt Fogh-regeringen!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed