Socialistisk Arbejderavis
Nr. 213 – April 2003 – side 4
Bush, Blair og Fogh er fulde af løgn
Al propaganda for denne vanvittige krig udgøres af en skal af løgn og bedrag. En skal der til stadighed slår store sprækker – men så finder Bush og co. blot en ny kit af løgne at fylde den ud med. Hykleriet og kynismen fra Bush og hans lille bande af krigsgale allierede, som Blair og Fogh, er til at brække sig over.
Denne pige er blandt de første ofre for Bush’s beskidte krig.
George Bush påstår at “Irak er en trussel, en stor fare mod USA og mod verdensfreden”. Men Irak er ingen trussel hverken mod USA eller Storbritannien, Danmark eller resten af verden.
Irak har ingen atomvåben, et faktum våbeninspektørerne for nyligt har understreget. Irak har ingen raketter som seriøst er i stand til å true sine nære naboer, og langt mindre USA eller Storbritannien.
Inspektørerne har ikke fundet nogen beviser for at Irak besidder alvorlige kemiske eller biologiske våben. Iraks hær er nu halvt så stor, og langt dårligere bevæbnet, end under Golfkrigen i 1991. Den har praktisk talt intet luftvåben og ingen marine. Landet er næsten bankerot, og folket lider forfærdelig på grund af mere end ti år med økonomiske sanktioner.
USA’s militærbudget er på ca. 400 milliarder dollars, næsten 50 procent af verdens samlede militærudgifter. Storbritanniens militærbudget er på ca. 32 milliarder dollars. I følge CIA er Iraks militærudgifter på 1,3 milliarder dollars – eller 0,3 procent af USA’s.
Et af deres vigtigste argumenter for krig mod Irak har bygget på påstanden om, at Irak stod på tærskelen til at udvikle atomvåben. Mohamed El Baradei, fra det internationale atomenergibureau (IAEA), siger at hele historien er baseret på falske dokumenter.
Den sidste afdækning angår Tony Blairs påstand i den såkaldte “hvidbog” om, at Irak mellem 1999 og 2001 købte uran fra “et afrikansk land” til produktion af atomvåben. To måneder efter at hvidbogen blev offentliggjort, udpegede USA’s udenrigsdepartement Niger som den ansvarlige stat.
El Baradei rapporterede til FN’s sikkerhedsråd d. 7. marts, at “dokumenterne som udgjorde grundlaget for nylige overførsler af uran mellem Irak og Niger ikke er ægte. De specifikke påstande er uden grundlag”.
Inspektørerne opdagede dette simpelthen ved at sammenligne dokumenterne med ægte breve fra Nigers regering. Signaturer og brevhoveder stemte ikke overens. El Baradei gentog også sit synspunkt om, at det var “meget usandsynligt” at aluminiumsrør som Irak havde forsøgt at skaffe sig kunne bruges i et atomprogram.
USA påstod dette 12. september sidste år.
Atomvåbeninspektørerne har også tilintetgjort den amerikansk-britiske historie om, at Irak forsøgte at få fat på specielle magneter der skulle bruges til at omforme uran til basisen for atombomber. Intet står nu tilbage af “beviserne” som Bush og Blair har præsenteret for Iraks atomvåben.
Men der vil blive brugt masse-ødelæggelsesvåben i denne krig. De vil blive brugt af amerikanske og britiske styrker. Amerikanske styrker er parat til at bruge MOAB-bomber (Massive Ordnance Air Burst). Dette frygtelige våben indeholder 10.000 kilo højeksplosiver som detonerer over jorden. Bomben tilintetgør alt inden for en radius på halvanden kilometer, og er lavet for at have den samme virkning på mennesker som atombomber.
Klyngebomber
Amerikanske og britiske styrker vil bruge klyngebomber. Disse spreder små-bomber over store områder, og vil fungere som landminer. Et stort antal af disse små-bomber vil blive liggende tilbage udetonerede, også længe efter at konflikten er over, og dræbe og lemlæste civile der kommer i kontakt med dem – især går det ud over børn, som typisk bliver tiltrukket af bombernes lysende gule farve.
Forarmet uran i sprænghoveder vil blive brugt af USA og Storbritannien. De brænder igennem panser og brænder alle som befinder sig indenfor til aske. Forarmet uran efterlader radioaktivt støv i landskabet.
USA har atomvåben i sine våbenlagre, og er klar til at anvende dem. Deres “robuste kernefysiske jordgennemtrænger” er konstrueret til at bore sig ned i jorden før den sprænger, med grusomme virkninger. USA har mere end 10.000 atomsprænghoveder. Ethvert af disse kan ødelægge en by og tilintetgøre hundredtusinder af mennesker i processen.
“Irak har brudt Sikkerhedsrådets resolutioner 16 gange,” messer George Bush. Men USA og Storbritannien har, i mere end 10 år, bombet de såkaldte “flyforbudszoner” nord og syd i Irak. Disse bombninger har ikke noget FN-mandat, og er et brud på Iraks folkeretslige krav om suverænitet. Mellem 17. december 1998 og 10. marts 2003 var der 51.273 bomberaids i “flyveforbudszonerne”. USA og Storbritannien har også brudt FN’s demilita-riserede zone på grænsen mellem Irak og Kuwait hver gang de har gennemført sådanne angreb i Syd-Irak. For nylig brød de fysisk igennem hegnene til denne zone.
Veto-kongen
Og der var ikke grænser for Bush og de andre høges vrede over Frankrigs ”uansvarlige trussel om at nedlægge veto” i FN’s Sikkerhedsråd imod en resolution der gav FN-opbakning til en krig mod Irak. Bl.a. sammenlignede de Frankrig og Tyskland med Cuba og andre lande på “ondskabens akse”.
I hele FN’s historie har Frankrig nedlagt veto i Sikkerhedsrådet tilsammen 18 gange, 13 af dem sammen med USA og Storbritannien.
Kina har nedlagt veto fem gange, mens Storbritannien har nedlagt veto 32 gange.
USA er veto-kongen: 76 gange har landet nedlagt veto imod FN-resolutioner – 25 af dem for at blokere resolutioner mod Israel i FN’s Sikkerhedsråd, sidste gang i december 2002.
Og Israel er den eneste stat i Mellemøsten vi ved helt sikkert har atomvåben.
Billedtekst:
En dræbt irakisk soldat med et hvidt flag i hånden.
Donald Rumsfeld siger, at amerikanernes angreb på Baghdad er “som at rette sigtekornet mod et tænkt felttog, der aldrig har eksisteret”, men det skal han ikke prøve at fortælle 5 år gamle Doha Suheil. Hun stirrede på mig i går morges med drop til føde sat op gennem næsen, og hendes lille ansigt fortrak sig kraftigt, da hun forgæves prøvede at vende sig om på sin venstre side. Cruise-missilet, der eksploderede tæt på hendes hjem i en af Bagdads forstæder, Radwaniyeh, blæste granatsplinter ind i hendes tynde ben, der nu er bundet ind i gaze og endnu mere alvorligt ind i hendes rygrad. Hun havde mistet al førlighed i sit venstre ben.
Robert Fisk, The Independent 23. marts 2003.
“Så lad os glemme for et øjeblik regimets billige propaganda og den ligeledes billige moralisering fra de herrer Rumsfeld og Bush, og tag en tur rundt på Al-Mustansaniya hospitalet. For krigens umiddelbare realitet handler ikke om militær sejr eller nederlag, eller løgnene om “de allierede styrker”, som vores “indrullerede” journalister nu faldbyder om en invasion bestående alene af amerikanerne, briterne og en håndfuld fra Australien. Krig, selv når den har en international legitimitet, som denne krig ikke har, handler primært om lidelser.”
Robert Fisk i The Independent d. 23. marts 2003
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed