Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 213 – April 2003 – side 6

Oprør mod krigen: Vælt Fogh

Bush, Blair og Fogh gør hvad de kan for at ignorere den massive modstand mod krigen, mens de lader død og ødelæggelse regne ind over Irak. Men det er højt spil de spiller, for at få deres magtinteresser igennem, for de har flertallet af verdens befolkning imod sig.

Den globale antikrigsbevægelse har langt hen ad vejen sit udspring i en voksende antikapitalistisk bevægelse. En bevægelse, der udfordrer hele den måde systemet er skruet sammen på, og stiller krav om en verden der er organiseret ud fra menneskelige hensyn – ikke ud fra de multinationales økonomiske interesser. En bevægelse, der de sidste 4 år er vokset massivt i styrke og omfang, og har eksploderet i sociale oprør og protester verden over.

Øget ulighed

De store antikapitalistiske demonstrationer i forbindelse med topmøder i Verdensbanken, IMF, WTO osv. er et af bevægelsens udtryk, men ligeså vigtig er de sociale kampe der dagligt foregår imod den stadig mere aggressive nyliberalistiske politik.
Privatisering, angreb på velfærd, sociale rettigheder og på arbejderklassens rettigheder er grundstenene i den nyliberalistiske dagsorden der skal sikre øget profit til de få rige. Politiken fra IMF, EU og WTO er de riges politik. Og det er det overvældende flertal af verdens befolkning der betaler prisen, i form af øget fattigdom og ulighed.
Det er det samme flertal der i dag er i oprør mod USA’s beskidte krig, fordi denne krig er en militær forlængelse af den politik der dagligt forkrøbler livet for milliarder af mennesker.
Herhjemme har Fogh-regeringen – lige siden den kom til magten – stået for en benhård nyliberalistisk politik. Fogh skider højt og flot på alle sine valgløfter om, at forsvare velfærden og forbedre forholdene for de svageste grupper. Nu er det erhvervslivet der står i forreste række når der skal fordeles. Massive sociale nedskæringer der skal betale for et skattestop der kun gavner de rige; salg og lukning af sygehuse åbner døren for privathospitaler; udlicitering af børnepasning, ældreomsorg, rengøring og togdrift; angreb på studerendes demokratiske rettigheder til fordel for erhvervslivets indflydelse på uddannelserne; øget magt til arbejdsgiverne og grove angreb på arbejderklassens rettigheder. Alt dette er overgreb, der har skabt enorm vrede herhjemme. Studerende, gymnasieelever og arbejdere har demonstreret i tusinder imod regeringens finanslov, offentligt ansatte har strejket imod sociale nedskæringer og flere gange har dele af den danske fagbevægelse truet med at bryde fredspligten for at sætte en stopper for den borgerlige regerings hærgen.
Det er den samme regering der nu har blod på hænderne. Og det er igen os der skal betale for blodbadet. Fogh-regeringen har smadret nok. Nu skal den væltes.
De tusinder af vrede elever og studerende der i skrivende stund fylder gaderne i protest mod krigen har for længst rejst dette krav. Sammen med en stadig mere aktivt kæmpende arbejderklasse har vi faktisk magten til at gøre det.

Sæt samfundet i stå – Fogh skal gå!

Fagligt Netværk – Mod Krig blev dannet i februar i år, og indtil nu har 169 tillidsfolk og faglige aktive tilsluttet sig udtalelsen fra netværket, og flere er på vej. I skrivende stund popper der op med antikrigserklæringer og –udtalelser fra lokale tillidsrepræsentantnetværk, tværfaglige initiativer mm. Flere centralt placerede fagforeningsrepræsentanter har desuden markeret klar modstand mod krigen, og flere og flere fagforeninger bakker op om krigsmodstanden.
Det er helt centralt, at fagbevægelsen nu begynder at markere sig – det giver en bredde og et potentiale i bevægelsen der er helt nødvendig. Og det giver den direkte link til klassekampen herhjemme – modstanden mod angreb fra arbejdsgivere og fra den borgerlige regering. Og vigtigst af alt er, at modstanden begynder at udmønte sig i aktiviteter fra neden i arbejderklassen.
Hardy Hansen, tidligere SiD forbundsformand, er blandt dem der har opfordret til, at man på arbejdspladserne nedlægger arbejdet i protest mod krigen. Han har også luftet muligheden for, at det kan blive nødvendig med en international generalstrejke.
En generalstrejke vil lamme Danmark. Den vil sætte produktionen i stå hos de virksomheder der scorer profit på krigen, den vil sætte samfundet i stå, og være en gigantisk kollektiv handling, der for alvor ryster bevægelsen sammen.
En generalstrejke er den totale demonstration af arbejderklassens magt i samfundet – en udfordring til vores magthavere, som handler fuldstændig på tværs af befolkningen. En generalstrejke kan vælte regeringen og stoppe krigen.

”Vi ønsker ingen blod for olie og må påberåbe os den virkelige ”fredspligt”- civil ulydighed. Vi må i Danmark gøre vores til at synliggøre kampen imod krigen og dansk krigsdeltagelse. Arbejdere har ingen interesse i USA’s oliekrig og deres kamp for verdensherredømme – tværtimod er det arbejderklassen og folkene som kommer til at bløde for deres krigseventyr”.
(Fra en appel fra Fagligt Netværk – Mod Krig)

Socialistisk Arbejderavis har talt med Henning Paaske Jensen fra Odense, maskinarbejder, tidligere fællestillidsrepræsentant og medstifter af Fagligt Netværk – Mod Krigen.

- Hvorfor er det så vigtigt at arbejderklassen kommer på banen i bevægelsen mod krigen?
Hvis krigsmodstanden for alvor skal være effektiv, er vi nødt til at brede bevægelsen ud til arbejdspladserne. Her har vi muligheden for at ramme arbejdsgiverne og den del af kapitalen der støtter op om krigen.
Det har været de unge, der i første omgang er gået i front i krigsmodstanden og har rykket bevægelsen fremad. Men der er ikke tvivl om, at modstanden påvirker dem ude på arbejdspladserne – der følger man også med i hvad der sker.
Mange rykker nu i fællesskab sammen imod krigen og dens konsekvenser.
For fagbevægelsen handler det både om, at rejse solidaritet med folket og arbejderklassen i Irak, men også om at lave koblingen til hvordan krigen vil ramme arbejderklassen herhjemme. Regningen bliver sendt til os. I stedet for bomber vil vi have bygget. Vi vil have velfærd – ikke bomber – welfare – not warfare. Det er også vigtigt, at vi fremover sætter fuldt fokus på den uhørte danske deltagelse i krigen.
Og hele denne krig for olie, magt og verdensherredømme rammer arbejderklassen i hele verden. F.eks. vil vi nok se, at den skærpede terrorlovgivning også bliver brugt imod faglige blokader.
I store dele af fagbevægelsen i Danmark, og især i toppen af fagforbundene, har der desværre været en holdning om, at adskille faglig politik fra anden politik – især internationale spørgsmål. Det er en farlig vej for fagbevægelsen, og desværre er der mange der har underlagt sig denne holdning. Selv om krigen har været et stort spørgsmål i godt et år nu, er det først fra februar i år, at flere centrale fagtopper har markeret en holdning imod krigen, og det gør de helt klart ud fra pres fra neden.
- Hvad skal der til for at optrappe krigsmodstanden på arbejdspladserne?
Faglig Netværk – Mod Krig kommer dem i møde, der mener der er en klar sammenhæng mellem faglig politik og andre indenrigs- og udenrigspolitiske spørgsmål. Og vi kan mærke på den gode respons, bl.a. de mange underskrifter imod krigen, at det har været et tiltrængt tiltag.
Men underskrifterne er et lille, men vigtigt bidrag. Et bidrag som på tværs af fag kan være med til at synliggøre krigsmodstanden og understøtte det allervigtigste: at der sker noget aktivt imod krigen.
Fagligt Netværk er primært henvendt til tillidsfolk og fagligt aktive ude på arbejdspladserne, og vi har, lige fra starten af, gjort meget ud af at pege på, at arbejderes reelle fredspligt nu er, at reagere imod krigen. På den internationale faglige dag imod krigen, d. 14. marts, opfordrede det internationale LO til min. 15. minutters punktstrejke imod krigen. I Danmark opfordrede LO til 2 minutters stilhed. Dette var overhovedet ikke nok. Med to minutters stilhed er der ikke engang lagt op til at starte en fælles diskussion om emnet, og protesten bliver derfor for passiv. Skal modstanden mærkes ude på arbejdspladserne ved en sådan markering, skal der være tid nok til at diskutere krigen og udmønte modstanden i f.eks. fællesudtalelser eller videre arbejdsnedlæggelser.

Læs mere om de faglige initiativer imod krigen, og tilmeld dig Fagligt Netværks nyhedsbrev: www.labournet.dk

Flere artikler fra nr. 213

Flere numre fra 2003

Siden er vist 2291 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside