Socialistisk Arbejderavis
Nr. 214 – Maj 2003 – side 2
Haves: Krigsmodstand. Ønskes: En aktiv fagbevægelse
Lisbeth Schmidt Jespersen
Millioner af internationale fredsaktivister var på gaden for at få stoppet krigen mod Irak.
Arbejdere, faglige organisationer og folkelige bevægelser stod sammen i forsøget på at hindre krigsopbygningen.
I Italien og Grækenland iværksatte de store fagforbund faglige manifestationer med 24 timers generalstrejke i protest mod krigsudbruddet – kendsgerninger der ikke fylder i danske medier, og som den danske fagbevægelse slet ikke kan måle sig med.
I Danmark blev Euro LO’s opfordring til kortvarig stop for produktionen før krigens udbrud forvandlet til 2 minutters stilhed. Den danske fagbevægelse må, set i bakspejlet, forstå at det ikke er begravelsesceremonier der er brug for hvis krig skal forhindres! Den modstand og protest der findes i arbejderklassen – imod krig, dansk deltagelse og nu også den militære besættelse af Irak skal komme til udtryk fra arbejdspladserne i det krigsførende Danmark.
Arbejderklassen ønsker ikke krig og ødelæggelse mod andre arbejdere i andre lande, – imod mennesker de ikke har noget udestående med.
Arbejderklassen vil heller ikke vise løntilbageholdenhed på grund af den danske regerings krigsdeltagelse og de multinationale firmaers kamp for størst mulig profit. I stedet for investering i krig, død og ødelæggelse forlanger arbejderklassen investering i liv og velfærd.
Fagbureaukratiets uklare holdning til krigsspørgsmålet synliggjorde at fagbevægelsen ikke arbejder og handler som den antikapitalistiske og antiimperialistiske bevægelse, og har helt tydeligt svært ved at kæde de dagsordener sammen. Men den internationale arbejderklasse og fagbevægelse har styrken til at stoppe Bush og imperialismens krigsmaskine og bliver nødt til at finde nye veje til at styrke sit sammenhold mod krige og krigsbudgetter.
Presset fra medlemmerne er der. Medlemmerne vil have klare faglige udmeldinger og vil se deres faglige ledere udtale sig i pressen og som talere til demonstrationer. Spørgsmålet om krig og den globale ulighed må ikke overlades til regeringsspørgsmål eller til tavse fagforeningstoppe.
Krige føres for at kapitalen kan rage mere til sig, hverken for demokrati eller social lighed. Det er arbejderne, der lægger krop til – og som betaler for oprustningen og rammes af de medfølgende sociale nedskæringer.
Fagbevægelsen må vågne op og kæmpe for en global social oprustning og militær nedrustning!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed