Socialistisk Arbejderavis
Nr. 214 – Maj 2003 – side 4
Dette kalder de befrielse...
Mikkel Birk Jespersen
De sagde de ville bringe befrielse, men Bush, Blair og Fogh har bragt død, terror og nye former for undertrykkelse til Irak.
De sagde de ville bringe befrielse, men Bush, Blair og Fogh har bragt død, terror og nye former for undertrykkelse til Irak. Blot et par dage efter medie-euforien om Bagdads fald kom der rapporter ind om kaos, plyndring og drap. Kaoset er et direkte resultat af krigen. For hver dag der går ser flere og flere irakere de amerikanske besættelsesstyrker som sine fjender.
Langfredag i påsken samledes 20.000 sunni-muslimer i Bagdad til demonstration efter fredagsbønnen, under paroler som: "Forlad vores land. Vi vil have fred".
Samtidig gik godt 50.000 shia-muslimer på gaden i protest mod besættelsen.
Vreden mod USA vokser. En amerikansk soldat beklagede sig til New York Times over at irakerne "ikke er taknemlige". Det er dog ikke underligt, efter at irakerne har set sine nærmeste blive ramt af USA's masseødelæggelsesvåben.
I Karbala sagde en muslimsk leder: "Vi fordømmer denne besættelse som er en ny imperialisme. Vi vil ikke have den længere. Vi har ikke behov for amerikanerne. De er her for at kontrollere vores olie.
Da amerikanske tropper indtog Bagdad, beskyttede de straks olieministeriet, ikke byens sygehuse som var fyldt op af sårede efter koalitionens bomber.
USA vil også basere sin besæt-telsesmagt på dele af det gamle regime, bl.a. politiet. Storbritanniens forsvarsminister Geoff Hoon udtalte at "Baath-partiet har et leveringsdygtigt adminis-trationssystem".
Efter Bagdads fald har amerikanske styrker fortsat med at dræbe civile ved vejspærringer.
I påsken dræbte besættelsesstyrker flere irakere i Mosul i det nordlige Irak. Den første dag dræbte de mindst ti, næste dag tre. Urolighederne i Mosul skyldtes, at besættelsesstyrkerne havde hejst det amerikanske flag på byens rådhus, og ladt Mishaan Al-Jubari udråbe sig til borgmester. Han er en tidligere general i Saddams republikanergarde, og flygtede fra Irak efter anklager om korruption.
Da amerikanske specialstyrker ankom til byen Najaf medbragte de en irakisk milits. Militsen, som kalder sig den irakiske koalition for national enhed, oprettede et hovedkvarter i byen. Dens leder udnævnte sig selv til borgmester. Militsen har plyndret og terroriseret området.
En indbygger sagde, at gruppen "ingen basis har i byen. Vi ved ikke hvem de er. De truer os og siger 'Vi er på amerikanernes side – I kan ikke gøre noger ved os'“
I det nordlige Irak er arabere blevet udsat for den samme type etniske rensning som foregik under Saddams regime. Kurdiske grupper forsøger at gengælde "arabiseringsprocessen" som i sin tid uddrev dem fra deres hjem. Tusinder af arabere er drevet på flugt.
Demokrati?
Udviklingen i Afghanistan, hvor USA senest væltede et regime, angiveligt for at indføre demokrati og fremme menneskeret-tigheder, viser hvad nogle af de videre perspektiver er. I Afghanistan fik USA indsat en regering uden nogen intern opbakning, hvorfor den heller ikke er i stand til at kontrollere landet, der som tidligere er hærget af stridigheder mellem diverse krigsherrer. Levestandarden for afghanerne er ikke blevet bedre – opiumsproduk-tionen er stort set det eneste der er i fremgang.
Irak er naturligvis vigtigere for USA end Afghanistan, både politisk, økonomisk og strategisk. Men det betyder blot, at der vil blive satset på genopbygning af olieindustrien og statsapparatet, ikke på genopbygning af sundhed, uddannelse eller andet, der kunne komme den irakiske befolkning til gode. USA har brug for stabilitet – og ønsker således ikke en gentagelse af Afghanistan, hvor den amerikanske tilstedeværelse har ført til destabilisering. Men de har ikke brug for demokrati, idet indflydelse til den irakiske befolkning vil stå i modstrid til USA’s interesse i selv at øge sin indflydelse.
Det eneste reelle alternativ må derfor være at irakerne selv tager kontrollen over deres land. Det er noget de fleste har svært ved at forestille sig pga. det kaos, der har hersket efter, at Saddams regime faldt.
Propaganda
Men som vi har set, så har det amerikanske militærs tilstedeværelse på ingen måde været en garant mod plyndringer og kaos.
Tværtimod er det netop den amerikanske invasion og besættelse, der har ført til dette kaos, og der er flere beretninger om, at amerikanerne ligefrem har støttet og opfordret til plyndringer. Både Information og det svenske Dagens Nyheter har bragt øjenvidneskildringer, der viser, hvordan amerikanske tropper først dræbte vagter, derefter sprang døren til ministerierne op og endelig opfordrede folk til at plyndre.
Selv den berømte historie om Saddam-statuens fald har vist sig at være ren propaganda. Billedet af jublende irakere, der hjulpet af amerikanske marinesoldater væltede en stor Saddam statue udenfor journalisternes hotel gik verden rundt og bragte mindelser om Berlinmurens fald i 1989. Men det har siden vist sig at være iscenesat, de jublende irakere var del af en eksil-irakisk styrke, som USA fløj ind i Irak allerede sjette april.
Besættelsen af Irak er en forlængelse af krigen, og den danske stat er en del af dette voldomme overgreb på det irakiske folk. Fogh-regeringen har blod på hænderne efter den blodige krig, og vil få endnu mere blod på hænderne i takt med at modstanden mod besættelsen stiger, og besættelses-magterne – heriblandt Danmark – vil slå tilbage på oprør og protester hos den irakiske befolkning.
Den danske regering valgte – på trods af et befolkningsflertal, der var imod – at sende danske tropper til krigen. Nu støtter regeringen besættelsen, ved at sende støttepersonel til besættelsesstyrkerne i Irak, sideløbende med, at danske virksomheder skovler til sig af krigsrovet i det ødelagte land.
Det er ulækkert, og skal stoppes! Vi skal støtte irakernes modstand mod besættelsen, og kræve alle fremmede tropper ud af Irak!
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed