Socialistisk Arbejderavis
Nr. 214 – Maj 2003 – side 5
FN eller oprør fra neden?
De fleste krigsmodstandere er enige om, at krigsmodstanden må fortsætte i en modstand mod besættelsen af Irak. Men hvad så, hvis det lykkes at få tropperne ud? Vil det så ikke bare blive et stort kaos? Og betyder det ikke, at vi er nødt til også at kræve, at FN-tropper skal ind i stedet?
Mange – også i anti-krigsbevægelsen – peger netop på FN som et bedre og mere neutralt alternativ end den amerikanske besættelse. Men FN er ikke styret af abstrakte ideer om fred mellem mennesker, men af konkrete stater med konkrete interesser som de også er villige til at sætte militærmagt bag.
Grundlæggende er FN’s handlinger således styret af magtbalancen mellem stormagterne. Det er det vi ser, når USA ønsker at bruge FN i det ringe omfang de mener det kan være til deres fordel, mens bl.a. Frankrig ønsker en større rolle til FN fordi dette ville øge deres indflydelse.
Hvad enten besættelsesmagten har FN-baretter eller amerikanske baretter på, vil det irakiske folks hverdag være undertrykkelse, vold og fravær af demokrati, så længe landet er under en fremmed besættelsesmagt.
Situationen på Balkan er et eksempel på, at udviklingen ikke fremmes til gavn for almindelige mennesker blot ved at FN står i spidsen for den. FN’s interventioner har ikke skabt demokrati eller fremgang. Store dele af regionen er reelt styret som vestlige protektorater, hvor det ikke er den lokale befolkning, der har det sidste ord, men den lokale FN-administration. Således fungerer FN ikke som en slags neutral nødhjælpsorgani-sation, men snarere som rammen om et kolonialistisk styre.
Oprør realistisk
Socialisters svar har hele tiden været at pege på oprør og modstand fra neden. Indvendingen har så været, at det ikke er ”real-politisk”.
Men spørgsmålet er hvad der er mest realpolitisk? Er det, at FN skal kunne sikre demokrati og beskytte de menige irakere mod grumme imamer og stammehøvdinge? At FN skal sikre, at irakerne får velfærd i stedet for privatisering?
Hvis man kigger på, hvad FN generelt har gjort, så er der ikke meget belæg for et sådant spor – f.eks. er de ødelæggende 12 år lange sanktioner imod Irak indført via FN.
I det hele taget er der ikke meget, der tyder på, at USA vil tillade FN overhovedet at komme på banen i Irak i den nærmeste fremtid. Og hvis det sker, så vil det kun ske med sikkerhed for, at USA bevarer kontrollen – eller hvis oprørene nedefra ikke kan inddæmmes på andre måder. Altså ikke noget progressivt i dette.
Derimod er protester nedefra i høj grad på den realpolitiske dagsorden i Irak. Mindre end 14 dage efter, at USA har proklameret sejr, har der været massive demonstrationer i flere byer mod besættelsen.
Der er meget kaos i Irak, men kaoset er skabt af USA. Derfor må tropperne ud. Ikke for at erstattes med andre tropper, men for at give plads for det irakiske folk. Umiddelbart vil det næppe give socialistisk demokrati, men mulighederne for at kæmpe for det vil være langt bedre end under USA- eller FN-besættelse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed