Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 214 – Maj 2003 – side 5

Irak

Våbnene der ikke var der...

Før krigen påstod Bush, Blair og Fogh hårdnakket, at de havde dokumenter der beviste, at Saddam Hussein var i gang med at udvikle atomvåben. De fremlagde beviser for, at Irak havde købt uran fra den afrikanske stat Niger, men våbeninspektørerne afslørede, at dokumenterne der skulle bevise dette var forfalskede!

I februar fremlagde Blair en ”veldokumenteret” rapport, men kort efter viste det sig, at rapporten byggede på en studenter-opgave med 12 år gamle kilder, samt to artikler fra 1997!

Chef for FN’s våbeninspektører, Hans Blix, mener nu, at krigen var planlagt i detaljer inden inspektørernes sidste besøg i Irak. Han siger: “Du stiller dig selv en hel del spørgsmål, når du ser alt hvad de gjorde for at forsøge at bevise, at Irak havde atomvåben, som f.eks. den falske kontrakt med Niger.”

Men ingen masseødelæggelsesvåben, hverken atomare, kemiske eller biologiske, er hidtil fundet i Irak – hverken af våbeninspektørerne, eller af invasionsstyrkerne. Der kom ingen angreb med kemiske våben mod de amerikanske styrker, og de fleste af de steder Blair og Bush på deres ”veldokumenterede” vis havde udpeget som mulige fabrikker og lagre for masseødelæggelsesvåben er nu taget af besættelsesstyrkerne, og ingen sådanne våben er fundet! Nu forklarer Bush-regimet de fraværende masseødelæggelsesvåben med, at de alle er fragtet til Syrien!

De rigtige masseødelæggelsesvåben

Under krigen smed amerikanske styrker bomber over Irak for 10 mia. dollars. Hundreder af Tomahawk-missiler blev affyret mod storbyerne Bagdad og Basra – hvert missil har en værdi af godt 8 mio. kroner.

Tusinder af civile er dræbt, infrastruktur for milliarder af dollars er ødelagt og store boligområder er lagt øde. Dette er masseødelæggelse.

Forarmet uran: forårsager massiv, umiddelbar ødelæggelse, hvor de rammer, ødelægger miljøet i år fremover og forårsager kræft og genetiske misdannelser hos mennesker, der bor i området bomberne rammer.

Klyngebomber: spreder småbomber ud over et større område, og de bomber der ikke umiddelbart detonerer, vil fungere som landminer, der især rammer legende børn

Napalm: der er rapporter om, at de amerikanske styrker anvendte napalm under krigen.

Flere artikler fra nr. 214

Flere numre fra 2003

Siden er vist 2046 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside