Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 214 – Maj 2003 – side 8

Socialisme eller barbari

SAA artikel 21420

Lokal organisering af sociale protester, krigsmodstand og strejker indeholder også kimen til noget langt større, nemlig et ægte demokrati med ikke kun kontrol over den politiske magt, men også med fuld kontrol over økonomien.
Det var det, de russiske arbejderråd gjorde i 1917, og noget tilsvarende er dukket op i alle store oprør og revolutioner lige siden. Også i vor tid. Da serbiske studerende og arbejdere væltede diktatoren Milosevic i oktober 2000 overtog de også kontrollen med produktionen. De smed de gamle direktører og rektorer på porten og overtog selv flere firmaer og skoler.
Året efter, i december 2001, skete noget tilsvarende i Argentina. Store demonstrationer og strejker væltede fem præsidenter og ministre i løbet af en måned. Situationen er stadig ustabil i Serbien, som mordet på en ledende politiker forleden viste, men i Argentina er den eksplosiv. I Buenos Aires og nogle af de andre storbyer er arbejderne gået sammen i lokale råd og har taget sig af fx fødevareuddeling. Andre steder har de overtaget fabrikker, som direktionen mente var urentable og derfor truede med at lukke. For eksempel har arbejderne overtaget Brukman skrædderfirmaet i Buenos Aires efter dets ejer prøvede at lukke det for 16 måneder siden. Politiet har for nyligt forsøgt at storme fabrikken. Som en af stedets 58 kvindelige ansatte, Celia Martinez, udtrykkede det ”de er bange for os, fordi vi viser, at hvis vi kan styre en fabrik kan vi også styre landet.”
På trods af den store vrede vendt mod alle politikerne og deres liberalistiske nedskæringspolitik, har disse lokale råd dog endnu ikke haft modet til for alvor at udfordre statsmagten.
Alligevel viser både det serbiske og det argentinske eksempel, hvilket potential, der er til stede. Krigene og al elendigheden i verden viser, at en anden verden er nødvendig. Ved at se på den første verdenskrig og udviklingen i især Argentina i øjeblikket kan vi begynde at få et glimt af, at en anden verden også er mulig.
Som Friederich Engels og Rosa Luxemburg begge har konkluderet: Valget står i virkeligheden mellem socialisme eller barbari

Billede: Sammenhængen mellem den økonomiske og den militære del af globaliseringen er blevet åbenlys for mange. En sammensmeltning af antikrigsbevægelsen, med alle dens styrker, og den antikapitalistiske bevægelse vil være en eksplosiv coctail, der for alvor kan rykke ved magtelitens verdensorden

Flere artikler fra nr. 214

Flere numre fra 2003

Siden er vist 1905 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside