Socialistisk Arbejderavis
Nr. 214 – Maj 2003 – side 11
Hvad drejer SARS-panikken sig egentlig om?
Paul McGarr
SARS. I løbet af et par uger er dette ord rullet henover hele verden og har forårsaget panik og frygt.
SARS er en forkortelse for Severe Acute Respiratory Syndrom (alvorlig akut åndedræts syndrom). Det har dræbt mindst 200 mennesker i syv lande og smittet tusindvis andre.
Verdens sundhedsorganisationen, WHO, advarer: “SARS kunne blive den første alvorlige sygdom i det 21. århundrede med potentiale for en global epidemi.”
SARS lader til at være et muteret form for den almindelig influenza virus og stammer sandsynligvis fra Guandong (Kanton) provinsen i Sydkina. Det, sundhedseksperter frygter er, at den kan sprede sig ligesom den influenzavirus, der med jævne mellemrum er brudt ud i den del af verden.
I 1968-9 dræbte “Hong Kong influenzaen” en million mennesker på verdensplan, og det samme gjorde den “asiatiske influenza” epidemi i 1957-8. Men disse blegner dog ved sammenligning med influenzaepidemien i 1918-9, der dræbte op mod 40 millioner over hele verden. Influenza lever normalt i vandfugles maver og er som regel harmløs. I det sydlige Kina begyndte bønder for mange tusind år siden af tæmme ænder og bruge dem i forbindelse med intensiv ris-landbrug. Ænderne holder skadedyr nede og fedes op på de korn, der bliver levnet.
Husdyr såsom høns og grise blev opdrættet i samme område. Dette skabte betingelser i hvilken influenzavirusen kunne veksle mellem alle disse dyrearter. Idet den gjorde det, muteredes den og ændrede form hele tiden, ligesom andre viruser gør. Grise er genetisk meget tættere på mennesker end ænder og høns. En influenzavirus, der muterer i en gris, har derfor en langt større chance for at smitte mennesker. Den store SARS frygt skyldes, at noget lignende måske har fundet sted. Men dybest set er hovedårsagen til at nogen som helst sygdom spredes af social art.
I 1918 havde verden været hjemsøgt af den første verdenskrig. Fattigdom, sult og alskens slags sygdom blomstrede. Store koncentrationer af mennesker blev stuvet sammen under beskidte betingelser i lejre, troppetransporter og i skyttegrave. Det var her influenzaepidemien slog rod og siden spredtes. Andre steder, som i Indien under det engelske imperie, sikrede sult, at sygdommen dræbte hundrede tusinder.
Den moderne kapitalismens udbredelse gør spredningen af nye sygdomme mere sandsynlig i dag. Sydkina er nu en af verdens økonomiske motorer. Det er blevet omdannet i løbet af de sidste par årtier på en lignende måde som de europæiske byer under den industrielle revolution i det 19nede århundrede.
Guandong er hjemsted for enorme nye byer, hvor millioner er tvunget til at leve under overfyldte og usunde betingelser. Ofte er folk stuvet sammen som slaver i store sovesale ovenover faldefærdige fabrikker, der producerer klæder, elektronik og andre varer til verdensmarkedet. Kloakering og andre offentlige sundhedsforanstaltninger er som regel ikke-eksisterende.
Tilføj de ofte dårlige hygiejniske forhold i byernes markeder, hvor fugle, grise og andre fødevarer sælges og de ideelle betingelser for nye influenza-agtige virusers opdukken og spredning er til stede.
Handel og profit har gjort deres til at gøre SARS udbruddet endnu værre. Kinas herskere tilbageholdt oprindelig oplysninger om sygdommen af frygt for, at det skulle gå ud over de udenlandske investeringer i billig arbejdskraft, som hele Sydkinas økonomi afhænger af. Og i nutidens “globaliserede” verden gør lufttrafik, at sygdomme kan spredes med en hastighed, der var utænkelig før.
SARS-epidemien kunne forebygges hvis der blev investeret i sundhedsfremme på verdensplan
SARS vil sandsynligvis ikke være den sidste nye sygdom, der dukker op i den globale kapitalismes kaos, som også har bragt ældre sygdomme som TB, kolera og malaria tilbage. Disse og lignende sygdomme dræber hver dag mange flere folk i den fattige del af verden end SARS, så i hvert fald en del af panikken omkring SARS skyldes nok snarere frygten for at sygdommen skal ramme den rige verden.
Men løsningen ligger ligefor, og indebærer at sætte sundhed over profit. Det kræver fuldstændig åben information, noget erhvervsinteresser indtil nu har blokeret for i SARS’ tilfælde. At gøre noget ved de uhygiejniske levevilkår, at installere rent vand og kloakering og en ordentligt offentlig sundhedspolitk er andre vigtige skridt. Alt dette blev forstået af dem, der gik forest med at udrydde sygdomme som kolera i det 19. århundredes industrialiserede byer i Europa.
Hvis blot en tiendedel af, hvad verdens herskere bruger på våben, blev brugt til den slags forebyggende forholdsregler, ville SARS blot forblive et mareridt og ikke en truende realitet.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed