Socialistisk Arbejderavis
Nr. 214 – Maj 2003 – side t2
Særnummer 12. april 2003
Irak: Forklædt privatisering
Naomi Klein
I en artikel i det kommende nummer af The Nation afslører Naomi Klein nogle af planerne for fremtidens Irak. Vi bringer et par udpluk i en sammenskrevet udgave.
Vice-forsvarsminister Paul Wolfowitz har gjort det klart, at det USA-ledede styre vil vare i mindst seks måneder “sandsynligvis længere”.
Når det irakiske folk får mulighed for at vælge en regering, så vil de afgørende økonomiske beslutninger om deres lands fremtid allerede være taget af deres besættere. (...)
USA’s planer for Iraks fremtidige økonomi går langt videre end til “genopbygning” af infrastruktur. Landet vil blive behandlet som en ren tavle, hvor Washingtons mest ideologiske ny-liberalister kan udmale deres drømme-økonomi: fuldt privatiseret, udenlandsk ejet og åbent for forretninger.
Fx er en 4,8 millioner dollars stor kontrakt om driften af havnen i Umm Qasr allerede gået til et amerikansk selskab og lufthavnene er udbudt til auktion. USAID har inviteret USA’s multinationale til at byde på alt fra bygning af veje og broer til trykning af lærebøger. Hvornår bliver genopbygning til forklædt privatisering?
Så er der olien: Bush-administrationen ved godt, at de ikke åbent kan tale om at sælge ud til ExxonMobil og Shell. Det overlader de til Chalabi: “Landet har brug for mange penge. Det kan vi kun få ved delvis at privatisere industrien.” (...)
Et folk udsultet og svækket af sanktioner og herefter pulveriseret af krig vil dukke op af dette traume og opdage, at deres land er blevet solgt bort.
De vil så få at vide, at de skal stemme på deres nye ledere, og blive budt velkommen til demokratiets vidunderlige verden.
Læs hele Naomi Kleins artikel:
Dansk oversættelse: http://www.information.dk/Indgang/VisArkiv.dna?pArtNo=20030414143585.txt
På engelsk: http://www.thenation.com/docprint.mhtml?i=20030428&s=klein
Socialistisk Arbejderavis, Særnummer 12. april 2003
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe