Socialistisk Arbejderavis
Nr. 215 – Juni 2003 – side 7
Arbejdsløshed – en del af systemet
Martin B. Johansen
Mandag d. 12. maj annoncerede TDC, at mere end 1.600 ansatte skulle fyres – 10 procent af den samlede medarbejderstab. Straks derefter blev TDC-aktien et sandt hit på børsen og drønede i vejret med 11 procent.
Det viser, at der er en klokkeklar modsætning mellem markedets og lønmodtagernes interesser. Det, der er skidt for lønmodtagerne – arbejdsløshed og mere stress på arbejdet – vurderes af aktionærerne som en god ting. Fordi de regner med, at afkastet på aktierne i et firma som TDC bliver større, også selv om TDC skærer ned på produktionen.
I det seneste halve år har mange andre firmaer gjort som TDC og fyret ansatte. Alene i løbet af 2003 er der indtil nu røget 15.000 mennesker ud i arbejdsløshed, og økonomer vurderer, at tallet stiger med yderligere 25.000 på ret kort sigt.
Det er ikke gratis at sende folk ud i arbejdsløshed. Det koster understøttelse, omskoling og omkostninger i form af fysiske og psykiske sygdomme, der præger de arbejdsløses stressede og usikre tilværelse.
Det er imidlertid ikke firmaerne, der betaler prisen for arbejdsløshed. De udgifter må samfundet tage sig af – dvs. det er lønmodtagerne, som via skatten betaler for firmaernes dispositioner.
Toppen går fri
Der er en bemærkelsesværdig ting ved disse fyringsrunder: Der er næsten ingen direktører eller erhvervsledere på topplan iblandt dem.
Luftfartselskabet SAS har bebudet massive nedskæringer, fordi det går dårligt med regnskaberne. Det er normalt sådan i erhvervslivet, at ansatte, der ikke kan præstere det forventede, bliver sparket ud. Det naturlige i et firma som SAS ville være, at man sagde til direktionen: “Desværre, I har præsteret underskud på underskud i de seneste år, så I bliver bortrationaliseret.” Men der er sket det modsatte. Cheferne bliver siddende og bliver endda ekstra forgyldt med lønstigninger i millionklassen og aftaler om rigtigt gode pensionsordninger.
Der er tale om et klassisk fænomen inden for den kapitalistiske økonomi: Prisen for økonomisk nedgang væltes over på arbejderklassen. Det er arbejderne, der må bære omkostningerne, afhængigt af om det går godt eller skidt for firmaerne. Toppen går fri – helt fri.
Der er også tale om et andet klassisk fænomen: At arbejdsløshed er indbygget i systemet. Den kapitalistiske økonomiske struktur er præget af, at den bevæger sig i bølger op og ned. En bølge af opsving, hvor arbejdsløsheden falder, kan være af kortere eller længere varighed – men den har altid en ende. Intet opsving varer evigt, heller ikke selv om kapitalistiske økonomer ved hvert opsving tror, at denne gang vokser økonomien ind i himlen.
Tilhængere af markedsøkonomien vil sige, at det er i samfundets interesse, at de private firmaer har en høj profitabilitet, fordi det skaber vækst i samfundet og på sigt lavere arbejdsløshed. Men de tager fejl. Firmaernes overskud er ikke i sig selv en samfundsinteresse – en stor del af aktionærernes profit ryger alligevel til luksusforbrug eller gemmes væk i skattefri fonde.
Samfundets interesse i de private firmaer ligger i, om de er i stand til at varetage de opgaver, som forventes af dem. For TDCs vedkommende at levere telekommunikation til en fornuftig pris og undlade at vælte prisen for ledelsens fejldispositioner over på samfundet.
Når et firma som TDC ikke kan leve op til det, så må det naturlige svar være at lade samfundet overtage biksen.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed