Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 216 – Juli 2003 – side 2

Hold fingrene fra SU’en!

Klaus B. Jensen

Regeringen, Dansk Folkeparti, de Radikale og Socialdemokratiet er parate til at skære i SU'en til hjemmeboende – men befolkningen siger massivt nej.

En undersøgelse af PLS Rambøll viser at kun 3% af vælgerne støtter forslaget, med andre ord er der bred modstand,  og 9 ud af 10 vælgere er imod forringelser på SU’en overhovedet.

“Regeringen ønsker en veluddannet befolkning og et højt uddannelsesniveau, men alligevel forringer de vores vilkår ved at skære i SU’en,” siger Rasmus Meyer-Frederiksen formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og fortsætter: “SU’en til hjemmeboende er med til at sikre, at elever og studerende ikke skal bruge deres tid på erhvervsarbejde men på at koncentrere sig om deres uddannelse.”

Gymnasieeleverne står ikke alene med deres modstand mod forslaget. Flere andre studieorganisationer er solidariske med gymnasieeleverne.

“Intentionen bag velfærdssystemet er at alle skal have lige vilkår, en forringelse af SU til hjemmeboende, vil gå udover dem der ikke har noget i forvejen og det kan vi på ingen måder bakke op om. Derfor bakker vi op om protesterne mod forringelserne af SU’en til hjemmeboende – selv om det ikke umiddelbart går ud over pædagogstuderende,” siger Søren Ekstrand der er formand for Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS).

Debatten om SU til hjemmeboende er nærmest en tilbagevendende begivenhed i agurketiden – men forslaget har denne gang bred opbakning i folketinget. “Derfor skal vi nok sørge for at det bliver et hedt efterår, hvis de piller ved SU’en,” slutter Søren Ekstrand.

Billedtekst:
Økonomisk uafhængighed og lige muligheder for alle er centrale krav i kampen om SU’en. Angreb på SU'en er usolidarisk, og vil ramme socialt skævt.

Flere artikler fra nr. 216

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
Gymnasielever

Se flere artikler af forfatter:
Klaus B. Jensen

Siden er vist 1796 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside