Socialistisk Arbejderavis
Nr. 216 – Juli 2003 – side 3
Evian
Proteststorm mod G8
Mathilde Pihl
George Bush, Tony Blair og seks andre af verdens mægtigste mænd i G8, blev mødt af vrede protester fra 100.000 mennesker, da de i starten af juni holdt topmøde i Evian, Frankrig.
Selv om G8-mødet var forsøgt fremstillet som et fredens topmøde med en social dagsorden, var virkeligheden en helt anden. Hovedformålet med G8 er at lægge en strategi for, hvordan verdens rigeste lande kan fortsætte med at gennemtvinge nyliberal politik som privatisering og nedskæringer – og om nødvendigt – sikre deres interesser gennem krig.
G8-lederne er godt klar over at deres militære og økonomiske politik vækker voldsom vrede verden over, og siden WTO-topmødet i Seattle 1999, har verdens magtelite ikke kunnet mødes nogen steder, uden at blive mødt af vrede protester. Derfor mødtes G8 denne gang i Evian – en afsidesliggende by – isoleret fra omverdenen af tanks, missiler, tropper og uropoliti.
Man kan undre sig lidt over mediedækningen af demonstrationerne mod G8-topmødet i Evian i starten af juni, når man som aktivist selv har oplevet begivenheden som en fredelig demonstration. En demonstration med god stemning, fede kampråb og humor blandt demonstranterne. Der var optøjer, og folk kom i karambolage med politiet, men dette var langt fra realiteten for størstedelen af de demonstrerende.
Søndag d. 1. juni blokerede vi en bro i Geneve, og her oplevede vi ikke en eneste konfrontation med politiet. Blokaden varede fra 6.00 til 9.00 om morgenen, og resulterede da også i, at vigtige topmøde-dokumenter ikke nåede frem til deres rette ejermænd i tide.
Geneve var byen hvor mange af de interessante møder for de mange antikapitalister fandt sted. Ved at deltage i disse møder og tale med folk i lejren og under demonstrationerne fandt man, at et gennemgående, og ikke glemt, tema ved dette topmøde var antikrigs-arbejdet.
Nogle af de spørgsmål der blev rejst og diskuteret gennem de tre dage i Geneve var bl.a.: Hvordan kan man bygge bro mellem antikrigs-bevægelsen og antiglobaliserings-bevægelsen? Hvorfor er det så vigtigt at lade det irakiske folk vide, at der findes en bred antikrigs-bevægelse uden for Irak?
Det er vigtigt at pege på, at det er de samme multinationale der tjente olieprofitter på krigen i Irak som tjener profitter på privatiseringer og nedskæringer (på daginstitutioner, hjemmehjælp, etc.), og hvordan nedskæringer herhjemme er med til at sponsorere en besættelse af Irak, som store dele af den danske befolkning er imod.
Ved at lade det irakiske folk vide, at der er en bred antikrigs bevægelse udenfor Irak, kan vi motivere det flertal af irakerne, der er imod Bush's besættelse af Irak, til at mobilisere en bevægelse mod besættelsen i Irak.
Disse spørgsmål er langt fra færdig debatterede. Derfor synes jeg, at det var så vigtigt at vi tog til Evian og viste vores modvilje. Jeg synes det var fedt at se så mange mennesker på gaden d. 1. juni. Så mange mennesker, der ligesom jeg viste deres modstand mod Bush og hans lakajer.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed