Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 216 – Juli 2003 – side 8

Frederik Dreier: Danmarks første socialist

Jakob Nerup

“Vi tænke os, at der skete et stort demokratisk Gjennembrud, en fredelig social revolution; Erkendelsen af det gamle Livs Utilstrækkelighedi alle Anliggender var trængt igjennem til Majoriteten af Folket, eller den virksomme, bevægelige Deel af Folket; man besluttede altsaa nu, ved en Række af sammenhængende Reformer i de forskjellige Retninger hurtigt at arbejde sig frem i et nyt Liv.” (fra Fremtidens Folkeopdragelse, Samlede skrifter, bd. 2, s.77)

Mens nutidens politikere debaterer om der skal ændres komaer i Grundloven, kan man læse et anderledes mere radikalt og visionært svar hos Frederik Dreier. Han foreslår ejendomsrettens afskaffelse, direkte demokrati med ret til umiddelbar tilbagetrækning af de valgte og valg af embedsmænd. Det ville da være grundlæggende forandringer til det bedre.

“Kvindernes økonomiske og borgerlige Frigjørelse er i denne henseende af høiste Vigtighed. Kvinderne maa i borgerlige Rettigheder, i Næringsret og Myndighedsret stilles lige med mændene, og det ligesom disse være lønnede og sikkrede Arbei-dere for samfundet, det er, for hverandre indbyrdes. Først da vil Ægteskabet ophøre med at være en Livsforsikring og derimod blive Gjenstand for frit Valg efter Tilbøielighed og fornuftig Overveielse.”

Han mener, at kvindefrigørelse er betinget af reel økonomisk ligesstilling og samfundet må tage ansvar for opdragelsen. Han forslår at universiteter styres gennem direkte demokrati, hvor studerende og lærere er ligestillet; der er fri adgang til universitetet og de studerende får løn. Han afviser al nationalisme som en ideologisk konstruktion uden hold i virkeligheden. Og han taler om arbejderklassens frigørelse som en frigørelse fra kapitalens aldominerende åg på markedet og arbejdspladsen. Tænk hvis det fyldte dagsordenen hos nutidens socialister i Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

“Arbeidets frigjørelse fra Capitalens Herredømme er saaledes en af vor Tids Hovedopgaver... Spørgsmaalet er kun om den skal være fredelig eller voldsom, gradeviis eller pludselig, og dette beroer mest på de herskende Klasser.”

Det forfriskende ved Dreier er, at det blev skrevet for 154 år siden, da den første danske grundlov blev til i et kompromis mellem kongemagten og de velhavende borgere. Dreiers samlede skrifter er just udkommet i anledning af 150 for hans død. De er efter datidens målestok vildt avancerede, fordi de udfordrer hele det borgerlige samfunds fundament såvel økonomisk, politisk og videnskabeligt. F. eks. var der dengang kun var valgret til mænd over 40 år med en stor indkomst, mens kvinder, tyende og arbejdere var uden stemmeret. Det agiterede Dreier for skulle ændres radikalt ved at alle skulle stemme og der skulle stemmes om samfundseformer.

“Studenterne deeltage i Valget af deres Lærere efter Concurrence, Prøveforlæsninger o.desl. De deeltage ved en Repræ-sentation i Universitetets Lovgivning og Bestyrelse, i Ordningen af Cursus...Saavidt muligt gjøres Stude-ringen til et lønnet Arbeide.”

Dreier nåede at skrive meget i de fem år fra 1848 til hans død i 1853. Han gav det politiske oprør som fejede hen over Europa i de år en dansk stemme. Hans tanker og ideer er af samme afsæt som Marx og Engels, som i 1848 skrev det kommunistiske manifest. Han tog aktivt del i datidens spæde forsøg på at organisere arbejderne og her agitere for samfundets reform.

Det blev ved forsøgene, og Dreiers projekt om en brugsforening som arbejdernes alternative vej til at forandre kapitalens magt, led skibbrud. Men før Dreier fik en chanche for at sammenholde sine krav til samfundets reform med praksis døde han.

Var Dreier socialist og en revolutionær klassekæmper? I datidens Danmark var det totalt systemoverskridende, og det er det såmænd også i dag. Dreiers reformvej fik han jo aldrig lov at prøve i praksis og arbejderklassen var så lille og uden kamperfaring at skillelinierne ikke dengang gik mellem reformister og revolutionære, snarere mellem reform og bevaring. I den forstand er Dreier Danmarks første revolutionære socialist.

“Arbeidet er det som frembringer alle Værdierne, men Arbeiderne selv nyde kun godt af en forholdsviis ringe Deel af disse... Arbeiderne ønske at erhverve en gunstigere stilling, men ved at udfries af den skadelige Afhængighed, hvori de staae til en enkelt Klasse i Samfundet, den nemlig , som har Pengene i Hænde.”

Hvem ved om Dreier havde repræsenteret Danmark ved Internationalens dannelse i 1864, hvor socialister fra hele Europa med Marx i spidsen søsatte den internationale arbejderbevægelse? Hvem ved om Dreier havde stået ved Louis Pio’s side i slaget om Fælleden i 1872 eller været den politiske leder i det store opgør mellem arbejdere og arbejdsgivere i 1899? Det svar fik vi aldrig, fordi Dreier døde som 25 årig i 1853.

Men vi kan læse og blive stærkt inspireret af hans tekster, som selv i dag kan ruske op i de parlamentariske socialisters rækker. Det kan man blive klogere på i såvel biografien som de samlede skrifter.

Frederik Dreier
“Samlede skrifter 1-5”
C.A. Reitzel
1984 sider, 625 kr.

Hanne Nørregaard Posselt m.fl.
“Frederik Dreier og samfundets reform”
Tiderne Skifter
199 sider, 248 kr.

 

Flere artikler fra nr. 216

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
DK Historie: Indtil 1900
Biografi: DK indtil 1900

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 2138 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside