Socialistisk Arbejderavis
Nr. 216 – Juli 2003 – side 10
Israel og Palæstina
Køreplan kørt i sænk
Margit Johansen
Selv om Bush har sat al sin prestige ind på at ‘Køreplansløsningen’ for Palæstinakonflikten skal lykkes, så ligger den allerede i ruiner efter mindre end en uge. Det gør den, fordi hverken Bush eller EU – og slet ikke Israel – er villig til at give palæstinenserne bare et minimum af det de har krav på.
Angreb fra begge sider betyder at konflikten nu er voldsomt optrappet. Sharon har erklæret Hamas krig og sigter efter en total udslettelse af Hamas. Hamas har til gengæld erklæret Sharon og hele den israelske ledelse som hovedmål for terrorangreb. USA har – ikke uventet – rettet skytset mod palæstinenserne, og erklærer støtte til israels udslettelse af Hamas.
Den israelske optrapning betyder at den militante palæstinensiske modstand mod besættelsen øges. Israel svarer igen med de sædvanlige blodige angreb og den sædvanlige undertrykkelse, med langvarige udgangsforbud, vilkårlige arrestationer, ødelæggelse af huse osv. Alene i den første uge efter topmødet har over 40 mennesker mistet livet.
Topmødet i Aqaba blev ellers fremstillet som om der var velvilje fra alles side, men ser man nærmere på de meldinger der kom, ja så er det status quo.
Sharon snakker om at palæstinenserne skal have et sammenhængende landområde til en palæstinensisk stat. Men kigger man på et kort over Vestbredden og Gaza, hvor bosættelserne er plottet ind, så ser man, at selvom alle bosættelser etableret efter 2000 blev nedlagt – som ‘Køreplanen’ kræver – så ville et muligt sammenhængende område blive utroligt lille. At Sharon kommer med den bemærkning er mest af alt en markering af, at en større tilbagetrækning fra Vestbredden og Gaza, som flere FN resolutioner kræver det – aldrig vil ske.
Det samme gælder Sharons snak om uautoriserede bosættelser, et nyt begreb, som han har opfundet til lejligheden og som USA har anerkendt. Reelt er alle bosættelser uautoriserede, men Sharon og den israelske militære myndighed i de besatte områder snakker om højest 27. Hvis det skulle være bosættelser etableret efter 2000, så ville det dreje sig om 60. Lige nu ses mediestunts, hvor ubeboede såkaldte forposter ryddes, det skulle så vise Israels gode vilje. Men hvad det viser er den sædvanlige manipulation med det internationale samfund, og at de ikke går med til reelle territoriale indrømmelser.
Når Sharon også vil have Abu Mazen, den nye USA-venlige palæstinensiske premierminister, til at anerkende Israel som en jødisk stat, så handler det om, at flygtningene i lejrene rundt om i Mellemøsten ikke skal have lov til at vende tilbage, i hvert fald ikke til den del af det oprindelige Palæstina, som nu i dag er Israel. Det handler ligeledes om, at det skal anerkendes at diskrimineringen af palæstinenserne i Israel fortsætter. Da befolkningsvæksten er større for den palæstinensiske befolkningsdel end for den israelske er den eneste måde at sikre en jødisk stat ved at diskriminere den palæstinensiske befolkning i Israel og deres rettigheder.
På topmødet viste Abu Mazen til fulde, hvorfor det er ham, USA har presset igennem som den nye premierminister. I modsætning til Arafat er Abu Mazen ikke demokratisk valgt, men udpeget efter amerikansk pres. Han leverede noget af varen i Aqaba, da han sagde at Intifadaen skulle stoppe, og at alle midler skulle bruges for at få den til ophør. Det er bedre at få palæstinensere til at undertrykke sine egne, end at Israel gang på gang kommer i det internationale søgelys, fordi de begår de groveste overgreb.
Bush har brug for en løsning af Palæstina-konflikten, især nu hvor krigen mod Irak har gjort USA enormt upopulær over det meste af verden. Det gælder ikke mindst nu i det olierige Mellemøsten, hvor hadet mod USA er enormt. Men så længe palæstinensernes mest grundlæggende rettigheder og krav ikke anerkendes, så vil der ikke komme en holdbar løsning. Det gælder f.eks. kravet om en palæstinensisk stat, om flygtninges ret til at vende tilbage, Jerusalems status, sikkerhed for palæstinenserne, retten til vandet i området m.m.
Og en ting er sikkert: selv om Hamas udslettes, vil der alligevel være et utal af palæstinensere, der er villige til at ofre sit liv i kampen mod den israelske besættelse.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed