Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 216 – Juli 2003 – side 10

Iran: Oprør kan stoppe præstestyret og USA

Klaus B. Jensen

For tredje sommer i træk er iranske studenter gået til kamp mod det forhadte præstestyre.

Den iranske befolkning har i den seneste vist sin store utilfredshed med det iranske styre. Tusindvis af studerende, arbejdere, mænd, kvinder, unge og gamle har demonstreret i Teherans gader.

Gaderne har runget med slagord som “Død over diktatoren” og “Død over Khamenei”, landets øverste ayatollah.

Demonstrationerne har udviklet sig til en protest mod det reaktionære islamiske styre. Oprindeligt var det dog de studerendes protester mod privatisering af universitetssystemet, der startede lavinen – altså protester mod et forsøg på at indføre kapitalistiske markedsmekanismer.

Der har været gigantiske slagsmål mellem demonstranter og politi. Studenterne er blevet angrebet med Kalashnikov-rifler af militsgrupper fra den yderste højrefløj.

I de mest voldelige sammenstød hidtil under protesterne har  militsmændene hevet unge kvinder ud af biler og bankede dem med stave. Og civilklædte militser affyrede tåregas mod demonstranterne og slog omkring sig med stave og kæder, uden at udkommanderede politibetjente greb ind.

George W. Bush og de vestlige ledere har forsøgt at omklamre demonstranterne.

Utilfredshed med det fundamentalistiske præstestyre er en kærkommen appelsin i den amerikanske krigsturban.

George W. Bush har udpeget Iran som et af de lande i ondskabens akse der meget let kan stå for tur i den nærmeste fremtid. Iran har ifølge den amerikanske præsident masseødelæggelsesvåben og forbindelser til terrornetværket Al qaida – det lyder som en dårlig efterfølger til Irak-krigen.

Men Bush er ikke en allieret for demonstranterne.

Protesterne startede netop imod privatisering af universiteterne.

Protesterne er på den måde også vendt mod det system en eventuel amerikansk magtovertagelse vil medfører. De massive protester kan være kimen til samfundsomvæltning i Iran, hvor befolkningen tager magten i utilfredshed med styret. Spørgsmålet er dog om de kan få lov til det uden hjælp fra USA og deres koalition – for en folkelig magtovertagelse er ikke noget den amerikanske olieindustri ønsker.

 

Flere artikler fra nr. 216

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
Iran

Se flere artikler af forfatter:
Klaus B. Jensen

Siden er vist 1812 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside