Socialistisk Arbejderavis
Nr. 217 – August 2003 – side 3
Bevar Christiania
Christiania – et eventyr
Klaus B. Jensen
Christiania er i manges øjne, og især i christianitternes, et eventyr. Et eventyr der handler om frihed og direkte indflydelse over ens eget liv.
Christiania er i manges øjne, og især i christianitternes, et eventyr.
Christiania blev skabt i 1971, da christianshavnere brød plankeværket til den nedlagte kaserne på Bådsmandsstrædes ned. Kort efter bosatte boligløse unge sig på området.
I de forgangene 32 år har Christiania været et socialt, kulturelt og nærdemokratisk eksperiment. Grundprincipperne bag Fristaden er størst mulig frihed og mest mulig magt til den enkelte, og på den måde har Christiania altid været i opposition til de eksisterende magtsystemer. Christiania har organiseret sig i forskellige råd, hvor fællesmødet er der, hvor de vigtigste emner tages op. Beslutninger træffes ikke ved afstemninger, men ved konsensus, alle skal altså være enige før beslutninger føres ud i livet.
I Christianias måde at organisere sig på ligger det virkelige samfundseksperiment, at folk kan styre sig selv i et direkte folkeligt demokrati ud fra fornuft snarere end love.
Det er ikke tilfældigt, at Christiania er en af Danmarks største turistattraktioner på højde med Den lille Havfrue og Tivoli. Hos mange mennesker rundt omkring i verden repræsenterer Christiania drømmen om frihed og drømmen om et samfund på beboernes præmisser og ikke på erhvervslivets – bl.a. derfor har Fristaden årligt op mod 1 million besøgende gæster.
I Danmark er der ligeledes stor sympati for Christiania, opbakningen til Fristaden har i mange år ligget langt over 50% – og som i resten af verden er det også drømmen om frihed, der tiltaler danskerne, men Christiania opfattes i høj grad også som et oprør mod det eksisterende system.
Og de levede lykkeligt...
... til deres dages ende. Eller gjorde de – for eventyret om Christiania har nu fået hele Danmarks onde troldmand på nakken. Fogh-regeringen har besluttet at Christiania skal normaliseres – en beslutning der har vakt røre i befolkningen og ikke mindst blandt christianitterne.
Normaliseringen betyder reelt en lukning af Christiania som et socialt og kulturelt eksperiment.
Men hvad er det Christiania skal normaliseres til? Fra et nærdemokratisk samfund til et samfund, hvor man kun har demokratisk indflydelse hvert fjerde år i det ene minut, man står inde i valglokalet. Eller til et samfund hvor du kan købe hårde stoffer på hvert gadehjørne. Et samfund hvor regeringens hovedparoler er pisk og gule-rod, noget for noget, og hvor enhver er sin egen lykkes smed.
Normalisering
Man kan undre sig over, hvorfor Fogh-regeringen vil normalisere Christiania. Pro-blematikken omkring det åbenlyse hashsalg i Pusher Street er ofte brugt som argument. Men at rydde Pusher Street, vil ikke løse nogen problemer, hashsalget vil blot flytte ud af de kontrollerede rammer, det er i, og blive kombineret med salg af hårdere stoffer. Christiania har reelt ikke narkoproblemer – de ligger i det omgivende samfund.
Der har ligeledes været gisninger om, at bagtanken med en normalisering af Fristaden, er at omdanne Christiania til et lukrativt boligområde, som ejendomsselskaber kan tjene fedt på – helt i tråd med regeringens profithungrende og erhvervsvenlige politik.
Regeringens normaliseringsplaner for Christiania rammer lige netop der, hvor folk har fået nok – symbolet for oprøret mod systemet, for frihed og retten til forskellighed. For det er ikke kun christianitterner, der har et udestående med den onde troldmand.
Efter halvandet år med ekstrem fremmedfjendsk og racistisk politik, med angreb og forringelser på en lang række områder fra miljø over kollektiv trafik til uddannelsespolitik, har Fogh-regeringen lagt sig ud med store dele af befolkningen, og befolkningen har fået nok – og som i alle gode eventyr kommer den onde troldmand og hans lille grimme heks til kort og det gode vinder.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe