Socialistisk Arbejderavis
Nr. 217 – August 2003 – side 4
Nazi-bøller spreder vold og terror i Århus
Ifølge dokumentationsgruppen DEMOS i Århus, tæller den århusianske nazi-gruppe White Pride i dag ca. 20 organiserede medlemmer og 20-30 sympatisører.
Længst til højre på billedet ses White Pride’s leder, Jacob Andersen. Billedet er fra 90’erne, hvor flere af White Pride’s nuværende medlemmer deltog i Den Danske Forenings tæskehold uden for foreningens møder.
White Pride står for vold og nazistisk chikane på en lang række værtshuse og i forbindelse med AGF-fodboldkampe.
I Brabrand, en bydel med stort antal tosprogede, har nazisterne, med hjælp fra deres venner i Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB), delt løbesedler med nazi-propaganda ud ved flere lejligheder. Indvandrere er flere gange blevet overfaldet, og journalister fra Århus Stiftstidende, som har dækket situationen, er blevet truet. Også i Rødovre, København, er organiserede nazister på spil, hvor DNSB har delt løbesedler ud i et boligområde.
White Pride i Århus er opstået ud fra det tæskehold, der igennem flere år har fulgt med til Den Danske Fore-nings møder på Cykelbanen i Århus, og har i dag tætte forbindelser til den danske naziorganisation Dansk Front (DF). De har desuden forbindelser til norske og tyske nazister, og de har haft besøg af den rabiate engelske nazigruppe Combat 18.
Århus’ bormester, Louise Gade, vil helst overlade nazisterne til politiet: “Vi andre skal ignorere dem.” Men det er netop det vi ikke skal, de skal mødes af massiv, bred modstand hver gang og hvert sted, de stikker hovedet frem.
Nazisterne har tidligere forsøgt at få fodfæste i Århus, men er blevet mødt af effektiv og bred modstand, fra fagforeninger, politiske og anti-racistiske organisationer.
Rune H. Jakobsen, formand for LO-Ungdom i Århus, arbejder i dag for at styrke den faglige modstand mod nazisterne i White Pride.
“De idéer nazisterne står for, står i diametral modsætning til dem, fagbevægelsen repræsenterer – nemlig solidaritet, velfærd og demokrati. Der er væsentlige historiske erfaringer for, at nazisterne opfatter fagbevægelsen, som en modstander der skal bekæmpes, f.eks. i Tyskland og Italien op til anden verdenskrig. Men også i dag ser vi det: Flere af nazierne i White Pride er identificeret som gamle skruebrækkere fra skraldemandskonflikten i Århus i 1995.”
“Fagbevægelsen kan være bindepunktet for en bred bevægelse mod nazisterne, fordi den omfatter et bredt udsnit af befolkningen.”
Hvordan bekæmper vi nazisterne – helt konkret i dag?
“Vi skal for det første fastholde fokus på hvem de er – udstille og eksponere dem, for sådan som de opbygger i dag, kan de ikke tåle dagens lys. Vi skal identificere dem, pege på hvem de er, hvor de befinder sig og hvad de laver”
“For det andet skal vi være til stede når de forsøger at stikke hovedet frem. Når de forsøger at marchere og heile i gaderne, skal vi være der og vise modstand. Vi skal få så mange som muligt til at være med i denne modstand, f.eks. også ved at opfordre til ikke at servicere deres arrangementer – ikke leje lokaler ud til dem, ikke levere øl til deres fester mm.”
“Ytringsfrihed til nazisterne vil betyde, at de bruger den til at fratage alle andre deres ytringsfrihed. Og jo større de bliver, jo sværere bliver det for os at bekæmpe dem. I øjeblikket er de ikke ret store, men de er store nok til at chikanere og overfalde indvandrere i Århus. Så længe der er en indvandrer der overfaldes – er det en for meget!”
Der planlægges i øjeblikket opstart af et netværk mod nazisterne i Århus. For flere oplysninger, kontakt ISU tlf.nr: 86 19 30 24
Billedtekst:
Rune Jakobsen arbejder for et fagligt initiativ mod nazisterne
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe