Socialistisk Arbejderavis
Nr. 217 – August 2003 – side 5
Oprør mod Blair
Peter Iversen
Med den tidligere våbeninspektør David Kellys død eksploderede krisen for Tony Blair og hans New Labour-regering. I forvejen viste meningsmålinger, at 2 ud af 3 englændere ikke tror på, at regeringen talte sandt, før Tony Blair trak England med i krigen om den irakiske olie.
David Kelly var i begyndelsen af 90’erne våbeninspektør i Irak og blev senere brugt som våbenekspert af regering og efterretningsvæsen.
Men David Kelly kom i krydsild, da pressen begyndte at pille ved Tony Blair’s påstande om Saddam Hussein’s masseødelæggelsesvåben.
På BBC blev Downing Street beskyldt for bevidst at have pyntet på rapporterne, så Blair fik bedre argumenter til at overbevise den britiske befolkning om krigens nødvendighed. BBC refererede til kilder nær regeringen.
Tony Blair reagerede med stor vrede. Han forlangte at få et dementi, som han ikke fik. Forsvarsministeren iværksatte en undersøgelse om, hvem der kunne have sladret, og om David Kelly kunne være kilden.
Kelly blev trukket ind til en afhøring i et parlamentsudvalg, hvor han bekræftede, at han havde talt med journalister fra BBC, men mente selv ikke at være BBC’s kilde.
Et par dage efter blev han fundet død med snitsår i håndleddet, men også med fire elektroder påklæbet brystet, samtidigt med at hans briller og ur blev fundet ved siden af liget. Politiet mener dog, at der er tale om selvmord.
Krigsmodstand
Nu er der nedsat en dommerundersøgelse for at finde ud af, hvad der er fup og fakta i Kelly-sagen.
Sagen er selvsagt meget ubehagelig for Tony Blair og hans regering, men den reelle årsag til regeringens dybe tillidskrise, er ikke kun en embedsmands mistænkelige død. Den britiske regeringen er blandt USA’s tætteste – og mest loyale – allierede og vedholdt derfor opbakningen til krigen mod Irak. Men modstanden mod krigen var massiv i England. 2 millioner mennesker demonstrerede i London den 15. februar – hvilket ikke er set tidligere. Og de stadige afsløringer af Blairs hykleri og løgne i forsøget på at legitimere krigen, har sat rigtigt manges pis i kog.
Meningsmålingerne viser også tydeligt, at briterne ikke stoler på Blair. De stoler heller ikke på de konservative. Mange siger, at de slet ikke vil stemme ved næste valg.
Samtidig er der i den britiske arbejderklasse stor utilfredshed med regeringens mange angreb på velfærden, samtidig med at de rige og de royale forgyldes. Det har udløst en række strejker, som heller ikke har gjort det lettere at være Tony Blair. Endnu har fagforeningerne, der traditionelt støtter Labour, kunnet forhindre større strejker som i Frankrig.
I England er der et stadigt voksende behov for et socialistisk alternativ til Blair's New Labour. Socialist Alliance er den engelske venstrefløjs forsøg på at tage et opgør med Blair's krigsliderlige politik og hans knæfald for de britiske rigmænd. Men også det revolutionære Socialist Workers Party (ISU’s søsterparti), udgør et reelt alternativ for flere og flere. I øjeblikket er SWP det største organiserede parti til venstre for Labour.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed