Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 217 – August 2003 – side 6

Uddannelse – for din skyld?

Regeringen lytter mere til Mærsk end til dig...

Jakob Nerup

Mere end 1 million danskere går ind ad døren til en skole, et gymnasium, en handelsskole, et seminarium eller et universitet. Langt de fleste er elever og studerende. Og mange vil i den kommende tid undre sig over formålet med karakterræset, pensumstyring, mødepligt og fraværet af reelt demokrati.

Folkeskoleelever

Vi har brug for bedre basisuddannelser, penge til ungdomsuddannelserne og bedre adgang til de videregående uddannelser. Ikke for ensretning og erhvervsstyring.

Andre vil spørge om hvorfor det er så vigtigt,at vi hurtigst muligt skal gennem uddannelsessystemet. Om hvorfor teknologi og naturvidenskab er vigtigere end samfundsfag og psykologi. Om hvorfor erhvervslivets direktører skal sidde i bestyrelser for universiteterne.

Svaret på spørgsmålene vil som oftest være, at det er det mest effektive, og det samfundet har brug for. Samfundet er i regeringens definition erhvervslivet og i særlig grad de multinationale danske firmaer som Novo, Mærsk og Danfoss.

Men er det, hvad vi ønsker? Er dit formål med at uddanne dig, at det skal sikre NOVO’s markedsandele i den globale konkurrence? Vil du stræbe og stresse gennem uddannelsessystemet for at Mærsk skal åbne endnu flere Netto butikker? Vil du droppe nysgerrigheden efter dybe forklaringer og de menneskelige tilgange til fordel for den Danske Banks krav om matematik?

At lære er at leve og få viden til at leve livet bedre. Viden er magt. Som oftest udspilles kampen som enkeltsager i Folketinget og medierne, hvor det handler om 1 dansktime mere eller mindre. Men der står meget mere på spil.

Multinationales behov

Bag regeringens ordflom om videnssamfund og Danmarks placering i den globale teknologiske fremtid gemmer lobbyisterne sig. I dagligdagen foregår det gennem Dansk Industri og tilsvarende arbejdsgiverorganisationer. De hvisker undervisningsministeren i øret, hvad de ønsker og få måneder efter kommer det som lovforslag. Det danske erhvervslivs giganter har nærmest ordret formuleret uddannelsespolitikken.

Hvad står der på de multinationales ønskeliste? De ønsker øget vægt på naturvidenskaberne som fag i hele uddannelsessystemet. De ønsker en øget specialisering. De ønsker en hurtig gennemstrømning og kun én chance til hver. Eliten og de dygtigste skal favoriseres. De ønsker erhvervslivet (altså direktørerne) ind i bestyrelserne på de videregående uddannelser. De ønsker skærpet disciplin, flere karakterer og mere eksamen. Og de har fået det hele på blot 2 år.

Efter Bertel Haarder i 1980’erne indførte markedsfilosofien i uddannelsessystemet med har den nuværende borgerlige regering for alvor satset på den retning. Universitetsreformen har sat fokus på erhvervslivets interesser i forskning og i bestyrelser med direktører. Gymnasiereformen vil skabe øget specialisering og social opdeling i geografiske ghettoer. Folkeskolen er blevet mere fagspecifik og politisk styret. De har udsultet de tekniske skoler og handelsskolerne, for de mener, flertallet af unge ikke har behov for en god uddannelse – de skal jo blot være blandt de par millioner af faglærte og ufaglærte arbejdere.

Det er en verden med omvendte proportioner. I virkeligheden aftager industrien kun 6-7 % af unge med en videregående uddannelse. Langt hovedparten bliver ansat i det offentlige. Industrien ønsker altså at skaffe en stor mængde hurtigt uddannede og meget unge folk, som kan konkurrere om de få pladser. Det vil presse lønnen og øge disciplineringen, så alt foregår på de multinatio-nales betingelser.

Vores behov

Samfundets behov, dvs. flertallets behov, for flere læger, sygeplejersker, lærere og pædagoger opfattes nærmest som forkert, fordi det ikke kan bruges til profit og konkurrence. Men vi har brug for dem og vi har brug for at lære mere, end blot nogle fysiske love og matematiske formler. Vi er mennesker, ikke produktionsrobotter, og derfor vil vi lære om mennesker og menneskers behov.

Vi har ikke brug for erhvervsrettede og elitære universiteter, befolket af de velstilledes børn. Vi har brug for bedre basisuddannelser, penge til ungdomsuddannelserne og bedre adgang til de videregående uddannelser.

Mens politikerne snakker om uddannelse som noget magisk, er deres handlinger det langt fra. De store uddannelsesområder er totalt nedslidte, overfyldte og besparelsesramte efter årtiers nedskæringer. Pengene, de snakker så meget om, er gået til at udfylde hullerne efter de store årgange – ikke forbedringer.

Når du kigger dig omkring på dit uddannelsessted og får lyst til at udfordre politikerne og de multinationale, så spørg de andre i klasselokalet, om de vil være med. Når din undren bliver til kritik, så sig det højt. Når du forlanger handling, så stil krav til din elev- og studenterorganisation.

Vores uddannelse og vores liv er alt for vigtigt til at overlade det til direktørerne og den borgerlige regering.

Niels Søndergaard, 10. klasse på Eriksminde Efterskole

“På den skole jeg gik på, Samsøgades Skole i Århus, var der store problemer med for lidt plads.

Selv om man godt vidste, at der blev født mange børn i kvarteret, valgte man på et tidspunkt at lukke den ene af to skoler. Med det resultat, at vi var for mange børn på for lidt plads. Fra tredje til ottende klasse måtte vi være i et lille loftslokale med en elendig akustik.”

“Jeg mener ikke, det er en god idé, at elever tidligere skal spores ind på, hvad de vil senere mht. uddannelse og arbejde. Jeg synes det er vigtigt, at folkeskolen giver en bred og grundlæggende uddannelse. Noget af det dummeste ville være at dele eleverne op i forskellige niveauer. Det er vigtigt at alle møder hinanden. I min klasse var folk meget forskellige, både fagligt og personligt. Men på den måde får man erfaringer med folk, man ellers ikke ville møde, og det beriger.”

“Det er vigtigt at holde fast i ‘klassen’ som grundenhed. Eleverne skal ikke splittes op. Men man skal selvfølgelig sørge for, alle får de udfordringer, de har brug for, både de mere og de mindre begavede.”

Nikolaj Slot, student fra Nyborg gymnasium 2003

“Karakterer spiller desværre en alt for stor rolle i gymnasiet. Det samme med eksamen, der er en måde at bedømme folk på, som ikke altid virker, eller virker alt for tilfældigt.”

“Mht. fravær mener jeg, at idéen måske er meget god: man skal være der til timerne. Men det virker ikke i forhold til, om man har lært stoffet. Bivirkningerne ved systemet er ikke så smarte. Hvorfor skal man i det hele taget straffes? Gymnasiet skal vel ikke være en tvangsskole, men et sted man er for at lære noget.”

“Vi har ikke mærket så mange nedskæringer konkret på min skole. Men én af konsekvenserne af nedskæringer var, at der blev indført rationering på, hvor mange kopier vi kunne få udleveret i de enkelte fag. Et andet eksempel er, at skolen ville skære studieturen væk for de fleste af klasserne, og så skulle klasserne så konkurrere om, hvem der fik lov at komme af sted. Men det var så upopulært, at alle kom på studietur alligevel.”

“Jeg mener at gymnasiet – som resten af uddannelsessystemet – er alt for konkurrencepræget i forvejen, og jeg er bange for, regeringen vil trække det endnu mere i den retning. De strejker og demonstrationer, der har været, har rejst nogle gode paroler, f.eks. ‘Uddannelse for livet – ikke for erhvervslivet’, og ‘Uddannelse af Danmarks råstof’. Jeg mener at strejker er vejen frem. Eleverne på skolerne må selv frem og vise deres protest.”

“Uddannelsesorganisationerne er selvfølgelig også stærke, men jeg synes tit, jeg oplever, at de er for langsomme. Jeg mener, at man må strejke indtil et givet problem er løst. Det er også vigtigt at få

lærerne med. Det er også deres arbejdsforhold det handler om. De har en konkret interesse i at kæmpe sammen med eleverne.”

Jens Weibel, kemi, Århus Universitet

“Jeg mener at erhvervslivets indflydelse på universiteterne er et stort problem. Noget af det vigtigste på universitetet er grundforskning. Men der er ingen virksomheder, der er interesserede i at støtte det, fordi det ikke er direkte anvendeligt i en erhvervsmæssig sammenhæng.”

“Et eksempel er laseren. Den blev opfundet som en slags kuriøsitet i et fysik-laboratorium, men ingen tænkte på det tidspunkt på, at det kunne bruges til at lave en CD-afspiller. Det var først da nogen fik den idé, at det blev big business.”

“Ydermere kan man sige: hvilke af de erhvervsledere, der vil komme til at sidde i bestyrelserne, vil værdsætte de humanistiske fag? Netop fordi de ikke producerer noget, der har en direkte målelig værdi. Mange af de eksperter, som regeringen i sin tid skar væk, var folk fra de humanistiske uddannelser. Man skærer de folk væk, der tænker kritisk.”

“Regeringen vil prioritere de naturvidenskabelige fag, men på disse fag får man ikke fra sin uddannelse en ballast til at stille sig kritisk. Man lærer ikke om det etiske, men kun om det faglige, og det er problematisk. Jeg mener, at regeringens politik er en glidebane.”

“Det er et stort problem, at de studerende mister så meget indflydelse. Man ændrer tingene fordi erhvervslivet vil have at man ændrer dem. Men når der er gået en årrække, er det ikke engang sikkert, at erhvervslivets behov er de samme mere.”

Jakob Krogh, Vesterbro VUC

“For at kunne starte på de fag, jeg gerne vil, skal jeg i år betale 1800,- kr. Det er ret meget, når ens SU er på lidt over 4000,- kr., og man også skal betale husleje osv.”

“Jeg mener, at hele det fokus der er på karakterer er enormt skadeligt. Jeg vil f.eks. gerne studere historie. Det kræver et gennemsnit på 8,3. Det betyder, at jeg ikke vælger at tage de fag, jeg er dårlig til, men dem, hvor jeg er sikker på at få gode karakterer. Det er ekstremt nedbrydende for udviklingen af de kompetencer, som ellers er nødvendige for at kunne studere på uni.”

“Jeg mener at regeringens ønske om at gøre HF til en andenrangsuddannelse er enormt farligt. Dem jeg kender på HF, inkl. mig selv, går der, fordi det er en adgangsgivende uddannelse. Hvis man fjerner det, bliver HF reelt værdiløs, og kunne lige så godt nedlægges. Men jeg er også bange for, at det er det, regeringen gerne vil.”

Flere artikler fra nr. 217

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
Uddannelse

Se flere artikler af forfatter:
Jakob Nerup

Siden er vist 1869 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside