Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 217 – August 2003 – side 9

Social-Darwinismens forklaringsproblem

Jan Hoby

Social-Darwinisterne er under voldsomt pres. De forsøger på stadig mere raffinerede måder at bevise, at der er naturlige forklaringer på, hvorfor magtfordelingen i samfundet er som den er.

Senest er det professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet Helmuth Nyborg, der i januar 2002 påstod, at mænd er mere intelligente end kvinder.

Helmuth Nyborg lægger sig dermed i røven på bl.a. Herrnstein og Murray, som i 1994 udgav den racistiske bestseller “The bell curve”, som blandt andet forsøgte at demonstrere at sorte amerikanere, som følge af deres gener er dummere end hvide.

De politiske implikationer af bogen var klare, og har været en vigtig inspirationskilde for Bush-administrationen: Vi kan ligeså godt opgive at hjælpe disse undermennesker.

Problemet med Herrstein og Murrays raceteorier og Nyborgs kvindeteorier er, at de ikke har hold i videnskabelige argumenter.

Det er ideologiske indlæg – og pseudo-videnskabelige forsøg på at forklare alle ulighederne. Problemet for social-Darwinis-terne er, at intelligens først og fremmest afhænger af miljøet.

En stor fransk undersøgelse af forskeren Michel Duyme og hans kollegaer har demonstreret, at miljøet spiller en langt større rolle for IQ end mange hårde genetikere har villet indrømme.

Det nytter derfor at hjælpe børn – af alle racer og køn.

I dag er det ikke IQ’en, der bruges af social-Darwinisterne. Nu er det den mere raffinerede G-faktor (General Ability Factor). Men formålet er det samme.

Men kan man virkelig bruge et enkelt tal til at beskrive et menneskes hele kapacitet – og potentiale? Selvfølgelig ikke.

Langt de fleste vil i dag medgive, at G-tests blot er en blandt mange indikatorer for menneskets mentale evner.

Det forhindrer ikke racistiske, religiøse og sekteriske grupper i at benytte G-faktoeren som den eneste adgangsbillet til deres lukkede selskaber.

Det bedste man kan sige om Helmuth Nyborgs teorier er, at de har bidraget til starten på en debat om betydningen af intelligens for samfundets indretning.

Det er værd at huske på, at alle former for intelligenstests først og fremmest viser noget om dem, der har lavet metoderne og kun fortæller os en brøkdel af, hvad der foregår i vores hoveder.

Den forskel, der er i samfundet, hænger ikke sammen med intelligens, for hvis det var tilfældet så var overklassens børn født klogere end børn fra arbejderklassen.

Forskel mellem mennesker beror ikke på at nogen er født smartere end andre, men af at vi lever i en verden, der er klassedelt – og som skaber mange former for undertrykkelse; og forhindrer flertallet af verdens befolkning i at udvikle hele deres intellektuelle potentiale.

Flere artikler fra nr. 217

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
Videnskab

Se flere artikler af forfatter:
Jan Hoby

Siden er vist 1784 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside