Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 217 – August 2003 – side 11

Storkonflikt i Grønland

Ida H. Jakobsen

Ved redaktionens afslutning ser det ud til, at der på det private arbejdsmarked på Grønland kommer i storkonflikt fra d. 12. august. Både fagforeningen SIK og arbejdsgiverne har varslet konflikt.

Begge parter afslår at lade en mæglingsmand forsøge at forlige partnerne. Afstanden mellem fagforeningen og arbejdsgiverne er for stor. SIK har krævet en stigning på 10 %, der skal gå til løn og omsorgsdage for deres medlemmer, mens arbejdsgiverne kun har tilbudt mellem 1,4 % og 2,4 %.

Storkonflikten vil især komme til at ramme fiskeindustrien og byggeriet.

Senere bliver sundhedsområdet også ramt. Det grønlandske sundhedskartel har varslet både strejke og blokade fra d. 1. september. Formanden for de grønlandske sygeplejersker, Birtha Bianco, udtalte til fagbladet Sygeplejersken, at et af kravene fra sygeplejerskerne er, at de mange penge, der i dag anvendes til vikarer hellere skal bruges til at forbedre lønnen for de fastansatte sygeplejersker. Derudover kræver de, at de penge, der er afsat til Ny Løn, i stedet skal bruges til at forbedre grundlønnen.

Det grønlandske hjemmestyre har svaret igen med lockout-varsel mod samtlige medlemmer, der er organiseret i sundhedskartellet. Ud over sygeplejersker, er der tale om radiografer, sundhedsassistenter, økonomaer, ergo- og fysioterapeuter, jordmødre og bioanalytikere.

Også de grønlandske lærere er på konfliktkurs. De har varslet blokade fra 1. september, så ledige stillinger ikke kan genbesættes. Hjemmestyret vil dog forsøge at få blokaden erklæret ulovlig.

Flere artikler fra nr. 217

Flere numre fra 2003

Se flere artikler om emnet:
Grønland

Se flere artikler af forfatter:
Ida H. Jakobsen

Siden er vist 2180 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside