Socialistisk Arbejderavis
Nr. 217 – August 2003 – side 11
European Social Forum – En anden verden er nødvendig
I dagene 12. – 15. november 2003 mødes titusinder i Paris til det andet europæiske sociale forum. Her samles de sociale bevægelser fra Europa som, sammen med bevægelser i resten af verden, bekæmper nyliberalisme, krig og racisme. Sammen vil vi forstærke råbet: “En anden verden er mulig”.
Det første europæiske sociale forum i Firenze, november 2002, samlede mere end 60.000 deltagere, afholdt en demonstration mod den truende krig mod Irak, med 1 million deltagere, og besluttede at organisere den globale demonstrationsdag 15. februar, hvor mere end 20 millioner deltog.
Bevægelserne samles
I Paris samles krigsmodstandere, græsrødder, fagforeninger, miljøaktivister, antikapitalister, globaliseringskritikere, studenteraktivister, anti-racister og mange flere, til udveksling af erfaringer, diskussioner og mulige beslutninger om fremtidige aktioner.
Det foregår i form af mega-møder, åbne debatter, work-shops, samvær og demonstration.
Tilmeld dig ESF nu
Fra Danmark arrangerer en bred vifte af græsrodsorganisationer en kampagne for at sætte fokus på det Europæiske Sociale Forum, samt organisere mobilisering og bustransport til Paris.
For yderligere oplysninger, skriv til:
efs2003@email.dk eller se: www.esf2003.dk.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe