Banner: Socialistisk Arbejderavis

 Forside  |  Bliv medlem  |  Lokalafd.  |  Avisen  |  Kalender  |  Det mener IS/ISU  |  Links 

Bookmark and Share

Socialistisk Arbejderavis

Nr. 218 – September 2003 – side 10

Røde Wilfred

Bekæmp angrebene på den offentlige velfærd

Lisbeth Schmidt Jespersen

I detaljen er djævlen begravet – og den ubarmhjertige afsløring ligger lige til højrebenet når man pløjer sig igennem det telefonbog tykke udkast til finansloven for 2004.

Regeringen afslører sig selv som økonomiske bogholdere og Anders Fogh Rasmussens nytårsløfter om at “bryde den negative sociale arv” og “gøre bistandsklienten til bankdirektør” er reduceret til tomme løfter i samme grad som al hans snak om værdikamp som han ofte slipper af sted med at lire af.

Når VK-regeringen påstår, at finanslovforslaget vil forbedre den offentlige service, er det ganske enkelt løgn. Foreløbige undersøgelser af den kommunale budgetlægning for 2004 viser at København, Odense, Esbjerg, Århus og Ålborg kommuner endnu engang vil skære dybt i børne- og ungeområdet og hele den kommunale sektor. De 5 kommuner planlægger besparelser på ca. en halv milliard kroner på næste års budgetter.

Regeringens udsagn om en forbedret offentlig service er ikke alene tom snak, det er også en hån mod de offentlige ansatte, der står foran at miste deres job til næste år, hvor offentligt forbrug konverteres til privatforbrug.

Er det nu vi skal bøje os dybt i støvet og takke for skattestop og skattelettelser?

Faktum er at skattestoppet har medført en forstening af den offentlige sektor og har sat gang i udlicitering og privatisering af tidligere offentlige velfærdsopgaver.

Regeringens økonomiske politik sikrer landets rigeste boligejere og forbrugere omkring et par milliarder kroner årligt ekstra mens arbejdsløshedstallet stiger med 31.700 ekstra siden regeringen overtog magten.

Tingene hænger ganske enkelt ikke sammen!

Den 27. august 2003 offentliggjorde VK-regeringen et supplerende regeringsgrundlag “Vækst, Velfærd, Fornyelse II”. Det indeholder 200 mere eller mindre konkrete udfordringer, mål og initiativer for den resterende valgperiode. Der er tale om klassiske borgerlige dyder. “Noget for noget” retorikken gennemsyrer billedet, og den røde tråd i de knap 200 initiativer er: Opfør dig ordentligt og du bliver belønnet. Lever du ikke op til VK-regeringens opfattelse af normalitet og moral, straffes du!

Nu står der kun et spørgsmål tilbage, vil fagbevægelsens ledelse være deres ansvar bevidst og tage livtag med djævlen? For de sidste to år har fagbevægelsens ledelse været lige så usynlig som socialdemokratiet og venstrefløjen. Alt i mens arbejderklassen, indvandrerne og ungdommen har betalt prisen.

Lisbeth Schmidt er medlem af Forretningsudvalget i BUPL

Flere artikler i serien Røde Wilfred

Flere artikler fra nr. 218

Flere numre fra 2003

Se flere artikler af forfatter:
Lisbeth Schmidt Jespersen

Siden er vist 1819 gange.

Redirect = 0

modstand.org

Bøger

På forlaget Modstand.org finder du bøger, pjecer og meget andet.

Kontakt os

Tlf: 35 35 76 03
Mail: isu@socialister.dk

Eller brug vores kontaktside