Socialistisk Arbejderavis
Nr. 218 – September 2003 – side 11
2.000 i strejke 7. august
Arbejderne på Lindøværftet går til modstand mod ny lønaftale
Onsdag den 7. august nedlagde ca. 2000 arbejdere på Lindøværftet på Fyn arbejdet. De var utilfredse med værftsledelsens håndtering af en ny lønaftale – Plusløn!
Lindøværftet, som ejes af AP Møller koncernen, har længe ønsket en ny lønaftale, som giver ledelsen ret til at udbetale løn efter en personlig bedømmelse af den enkelte arbejder.
Overordnet er Dansk Industri og CO-Industri blevet enige om en rammeaftale for Plusløn.
I princippet minder Plusløn om offentligt ansattes Ny Løn.
Socialistisk Arbejderavis har talt med Peter Thomsen, som er svejser, sikkerhedsrepræsentant og faglig aktiv gennem mange år på Lindø. Peter Thomsen fortæller:
“Den ny lønaftale har været på trapperne i lang tid og vi har diskuteret den meget.
Vi er en del, som hele tiden har været skeptiske. Fra min datter, som er social og sundhedshjælper har jeg kun hørt negative ting om Ny Løn – det som man i metalindustrien kalder Plusløn.
Mange er imod, at der skal være lønforskelle mellem kollegaer, som arbejder i samme sjak. Vi synes bedre om det solidariske princip: lige løn for lige arbejde. Desuden synes mange, at arbejdsgiverne med Plusløn får mere magt på bekostning af de faglige klubber, idet en del af vores forhandlingsret forsvinder.”
Trods mange ønsker om at få lønaftalen til afstemning blandt alle arbejdere, blev den lige før sommerferien – uden afstemning – underskrevet af den tidligere fællestillidsmand, Claus Jensen, som i dag er ansat i Dansk Metal.
Da lønaftalen skulle omsættes til praksis, udløste den stor utilfredshed både blandt arbejdere og de tillidsrepræsentanter, som havde godkendt den. Peter Thomsen fortæller videre:
“Alle blev vi – en efter en – kaldt til samtale med vores værkfører. Vi havde forstået, at der skulle vi i fællesskab blive enige om, hvad vi skulle have i tillæg. Men alle som en blev vi præsenteret for et diktat.
Værkførerne havde på forhånd tildelt folk et antal point og derefter havde en computer regnet ud, hvor meget det gav i tillæg. Samtidig med at vi modtog løndiktatet blev vi klar over, at værkførerne yderligere var dikteret oppefra. Uanset deres egen opfattelse, skulle de give to af deres folk laveste tillæg (0 øre) og to det højeste tillæg (2 kr.).
Selvom tillægget ifølge aftalen var personligt og hemmeligt, så gik vi rundt med vores papirer, viste det til hinanden og snakkede om det. Utilfredsheden var så stor, at folk gik til fagligt møde for at diskutere, hvordan der kunne laves om på den aftale.”
Det faglige møde mundede ud i at arbejdet blev nedlagt resten af dagen. Siden har der været en 3-4 mindre faglige møder og løbende orientering fra Fællesklubben om forhandlingerne om aftalen, som er indberettet til arbejdsretten.
Om fremtiden siger Peter Thomsen:
“Der er så stor modstand mod den her lønaftale, fordi den er et fundamentalt brud med de solidariske principper, de fleste går ind for.
Jeg frygter, og det er jeg ikke alene om, at det lønsystem vil gøre det nemmere for arbejdsgiverne at diskriminere på alder, køn, sygdom, faglig aktivitet osv. Og at lønforskellene for det samme arbejde ret hurtigt vil udvikle sig dramatisk. Sådan en arbejdsplads ønsker vi ikke Lindøværftet skal blive.
Derfor gør vi modstand. Selvfølgelig skal ledelsens vilje til at forbedre aftalen, afprøves.
Men jeg tror det i sidste ende bliver nødvendigt at opsige aftalen efter de fagretslige regler og starte forhandlinger om en ny aftale.”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe