Socialistisk Arbejderavis
Nr. 219 – 2. oktober 2003 – side 3
Gymnasielever aktionerer
"En gnist, der kan tænde resten af fagbevægelsen"
Den 10. september var der elevprotester på mindst 115 ud af landets 140 gymnasier – mod øget brugerbetaling, højere klassekvotienter og fjernelse af studieture m.v.
Over hele landet henviser amterne til at de er nødt til at spare pga. regeringens skattestop. Men den ”nødvendighed” vil gymnasieeleverne ikke acceptere. De ved at der er råd til velfærd, hvis der prioriteres anderledes og pengene hentes der, hvor der er rigeligt af dem: hos de rige og erhvervslivet. De ved også, at de eneste argumenter, politikerne er lydhøre over for, er højtlydte protester, demonstrationer og strejker.
23. september mødtes 180 gymnasieelever fra de aktionerende gymnasier for at samle op på aktionsdagen, og diskutere de næste skridt.
Stemningen på konferencen var ”høj”: alle var enige om, at aktionsdagen var en kæmpesucces. Langt flere end sidste år, hvor de også strejkede mod de samme nedskæringer, var aktive i forberedelsen af aktiviteterne og på selve aktionsdagen. Men det store spørgsmål var selvfølgelig: Hvordan
fortsætter vi kampen mod nedskæringerne?
Klaus Münster var en af deltagerne på konferencen. Han går i 2.g på Hobro Gymnasium, er aktiv i Fælleselevrådet i Nordjyllands Amt, medlem af Socialistisk Ungdomsfront og Socialistisk Standpunkt.
”Efter DGS’s elevkonference står det klart, at folk gerne vil kæmpe, men de er forvirrede i forhold til, hvordan det skal gøres. DGS mener, at den bedste måde at kæmpe på nu er ved spredte, lokale aktioner. Men der er vi så nogen, der er uenige, og mener, at vi skal lave en samlet, landsdækkende aktionsdag”, fortæller Klaus Münster.
”Jeg mener, at en samlet kamp, med en samlet elev- og studenterbevægelse, der appellerer til fagbevægelsen, er det, der vil nytte noget. Elev- og studenterbevægelsen kan fungere som en gnist, der kan tænde resten af fagbevægelsen. Det er tit sådan, at det er dem der går forrest, og så følger fagbevægelsen efter. Vi så det i Spanien, hvor Sindicado de Estudiantes, efter at have lavet en række store demonstrationer, opfordrede til generalstrejke – og den opfordring blev så fulgt af fagforbundene.”
”Det vi skal have er derfor en samlet elevbevægelse, der kan appellere til fagbevægelsen. Principielt mener DGS heller ikke, at man kan isolere gymnasieområdet, fordi mange andre også bliver ramt af nedskæringer. Men uenighederne går så på, hvad vi skal gøre konkret.”
”Jeg mener, vi er nødt til at følge op på de strejker og demonstrationer, vi laver, vi skal skabe et pres. I stedet for bare at have én-dagsprotester hvert år. For resultatet af det bliver, at vi kommer i defensiven: kravene degenerer, fordi vi hele tiden reagerer på nye og kraftigere nedskæringer. F.eks. kræver alle nu et loft på 28 elever i klasserne, i stedet for at kræve, at der kun skal være de 24 elever, som klasserne er bygget til.”
Aktionerne fortsætter
Knap nok var elevkonferencen overstået før gymnasieeleverne gik på barrikaderne igen.
Københavns Amt vedtog dagen efter konferencen at hæve klassekvotienten til 29 fra 2004 og fremover. Det udløste på ny vrede og aktioner. Torsdag den 25. september nedlagde seks gymnasier i København spontant undervisningen. Rødovre Gymnasium blev besat i 24 timer, og dagen efter fulgte Christianshavn og Tårnby gymnasium efter med besættelser. Fredag strejkede endnu flere gymnasier, samtidig med at gymnasielærerne mange steder gik til faglige møder. Og ved redaktionens afslutning er der strejker på de fleste gymnasier i Københavns Amt. Samtidig foregår der over hele landet aktioner på landets gymnasier.
Stemningen blandt gym-nasieeleverne er, at aktioner, strejker og besættelser fortsætter til nedskæringerne er taget af bordet.
Billede: 40.000 gymnasieelever aktionerede den 10. september mod nedskæringer og forringelser på uddannelsesområdet
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed