Socialistisk Arbejderavis
Nr. 219 – 2. oktober 2003 – side 5
Øjenvidneberetning fra Irak
Et ødelagt land
Ida H. Jakobsen
Saad Jindyl er for nylig kommet tilbage fra en fem ugers rejse i sin oprindelige hjemby Basra, i Irak. Det var første gang han var der, efter 23 års landflygtighed, hvoraf han har boet 20 år i Danmark. Han fortæller om et land i kaos og frustration, men samtidig også et land, hvor modstanden mod besættelsen vokser dag for dag.
”Landet er sat 50 år tilbage i tiden, og der hersker nu kao-tiske tilstande, med voldsom lovløshed og manglende sikkerhed. Folk føler sig meget utrygge, og er bange for at færdes udenfor efter klokken ni om aftenen”.
”Og så er der ingenting der virker – det hele er ødelagt: skoler, hospitaler, bygninger, veje, vand- og elforsyning. Basras største hospital har hverken medicin eller udstyr til at behandle patienterne. De har ikke engang helt basale ting som lagner til sygesen-gene. Når el-forsyningen vir-ker, har man kun el et par timer, og der kan gå dage uden strøm til hele byen. Da amerikaner-ne besatte Bagdad placerede de sprængstoffer i og rundt et kraftværk, der var ude af drift. På den måde forhindrer de at arbejdere kan komme ind og reparere kraftværkerne, så folk igen kan få strømforsyning”.
”Lige så alvorlig er mangelen på rent vand. Og det er ikke fordi der mangler vand i Irak – vi har de to store floder Eufrat og Tigris. Men vandet skal renses inden det kan bruges. Besættelsesmagterne har ikke gjort noget for at geninstallere rensningsanlæggene.”
”Det eneste rensningsanlæg der virker i Basra er et, der er doneret fra De arabiske Emirater. Har man penge, kan man selvsagt købe rent vand, men det hjælper ikke de mange fattige, der bor i Basras enorme slumområde. På hele min rejse så jeg ingen tegn på genopbygning, kun militære check-points”.
Hvilket indtryk havde du af modstanden mod besættelsen?
”Modstanden vokser dag for dag. Befolkningen har fået ødelagt deres land, og de kan stadigvæk ikke se tegn på at tingene bliver bedre – der er ingen indsats for at genop-bygge landet. Det eneste be-sættelsesstyrkerne har beva-ret og beskyttet er olieministe-riet og infrastrukturen omkring olieproduktion og –distribution. ”
”Jeg har hørt mange frustrerede irakere sige: ’Hvis de har penge til at skaffe oliepumper, hvorfor kan de så ikke skaffe vandpumper?’”.
”Jeg besøgte en dansk militærbase udenfor Basra. Mens jeg var der kom en barbenet kvinde hen til soldaterne med tre småbørn på slæb. Hun bad fortvivlet om beskyttelse fra hendes mands bror, der truer med at dræbe hende. Soldaterne henviste hende til det irakiske politi, som netop havde henvist hende til soldaterne for at få en skriftlig tilladelse til at hun måtte modtage hjælp fra politiet. Men de danske soldater ville ikke give hende et sådant stykke papir – de var bange for at det kun-ne bruges til forfalskning (!)”
”Soldaterne holder sig desuden mest indenfor deres base. Kører en tur ud en gang imellem, men vender hurtigt tilbage til basen. Hvad laver danske soldater overhovedet dernede? Tænk på alle de penge der bliver brugt på den danske deltagelse. Alle de skoler, veje, hospitaler, vand-rør der kunne laves for de penge...”
Hvad er alternativet til besættelsen?
”Mange peger på, at der kan blive borgerkrig i Irak, hvis besættelsestropperne træk-kes ud. Jeg tror ikke det ville ske, selvom det er en mulig-hed. Det vigtigste her er, at irakerne selv skal have lov til at bestemme, og selv får lov til at vælge en regering. Den overgangsregering som USA har sat ind nærer ingen tillid i befolkningen. Folk i hele verden bør have ret til selvbe-stemmelse – så giv dog også irakerne denne mulighed – for en gangs skyld, efter årtier med undertrykkelse”.
Hvad er dit budskab til Fogh og den danske regering?
”Fogh taler om menneske-rettigheder, demokrati og be-kæmpelse af terror. Men man kan ikke udføre demokrati med en pistol i hånden!”
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed