Socialistisk Arbejderavis
Nr. 220 – 23. oktober 2003 – side 2
Det mener vi
Vi har brug for et oprør
Fed stemning. Vilje til at slås. Regeringen er udfordret! Sådan var stemningen på gymnasierne under de langvarige aktioner mod forringelser på uddannelsesområdet. En stemning som giver inspiration til alle som gerne vil af med Fogh. En stemning der udtrykker mere end vrede over nedskæringer. En stemning som forlanger noget nyt til gavn for de mange.
Gymnasieeleverne har rykket dagsordenen et skridt videre. De er gået fra en defensiv kamp mod nedskæringer, hvor der blot blev demonstreret symbolsk, til en offensiv kamp for forbedringer. En kamp styret fra neden gennem direkte demokrati på det enkelte gymnasium. En kamp hvor radikaliseringen overhalede gårdsdagens ledere i DGS. Og en kamp som viljestærkt opsatte et mål: ”Vi bliver ved indtil kravene er gennemført”.
Vinder ikke alene
Gymnasieeleverne vandt over Københavns kommune, men tabte til amterne. Gymnasieeleverne appellerede til andre studerende og fagbevægelsen om at gå med i kampen, fordi de erkendte at den store kamp mod regeringen kunne de ikke vinde alene.
Den nye stemning og kamp mod Fogh og for velfærd er ikke nået til lederne i de øvrige studieorganisationer. I de universitetsstuderendes organisation (DSF) lader politikerne som om der intet foregår, alt imens regeringen aflyser den sidste rest af demokrati til fordel for erhvervslivets repræsentanter. Det er skammeligt.
I fagbevægelsen er ordene mod regeringen blevet flere, men vi venter stadig på handlingerne. Skal nogen udfordres, så skal det siges højt. Og dem med de bedste muligheder for at blive hørt af mange, er lederne af studieorganisationer og fagforeninger. De siger bare ikke ret meget eller særlig højt. Selvfølgelig bifalder de ikke regeringens nedskæringer og reaktionære angreb. Men har vi hørt dem sige: ”Vælt Fogh!”? Har vi hørt dem sige: ”Strejk!”? Desværre ikke.
Hvordan?
Det store spørgsmål er hvordan denne stemning, som vi alle fornemmer rundt omkring os, kan blive til en udfordring af regeringen. Hvordan kan der blive strejker, demonstrationer og besættelser på universiteter, seminarier og arbejdspladser?
Svaret har du til en vis grad selv. De store forandringer må komme fra neden. Blandt gymnasieeleverne kom oprøret som en bølge fra folk, som ikke før havde været ledere. De blev trætte af at vente på at gårsdagens ledere i DGS ville tage initiativet. Derfor kan du blive en vigtig katalysator for aktivitet, hvis du rejser dig op og siger de oplagte ord: Vælt Fogh – handling nu!
Gymnasieelever og studerende forandrer ikke alene verden, men de kan være en vigtig faktor. Hvis de studerende for alvor sætter sig i bevægelse, kan de være den gnist som sparker gang i arbejdspladser og fagforeninger. Det har de gjort tidligere i historien.
I Serbien blev Milosovic væltet efter et folkeligt oprør, som studenterne havde en stor andel i. Indonesiens enehersker Suharto blev væltet efter studenterne havde startet oprøret og studenteroprøret i Frankrig 1968 startede en generalstrejke, som væltede regeringen.
I Danmark gik studenteroprør og vilde strejker hånd i hånd fra 1968 til -74 og skabte de store uddannelses- og velfærdsreformer som Fogh i dag ruller tilbage. Lad os bare komme i gang, der er brug for et oprør til.
- Leder: Det mener vi
- Interview: Kampen mod umenneskelige fængslinger af afviste asylansøgere nytter noget
- Udenlandske chauffører har usle vilkår i Danmark
- “Grøn” kapitalisme – kun grøn, når der kan tjenes penge
- Derfor går finansverdenens nålestribede amok i kriminelle aktiviteter
- 1968: Året der forandrede alting
- Mere end en Saudi PR-katastrofe
- To år med Trump har mobiliseret millioner til modstand
- Almindelige menneskers historie: 3. De første store stater og de første klassekampe
Newsfeed